Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
27. februar 2018

Priser uddelt til idræt og foreninger

Med omkring 20.000 aktive og medlemmer i forskellige idrætsforeninger i Frederikssund Kommune, er der mange at vælge imellem, når der skal uddeles priser. Det er Folkeoplysningsudvalget, der hvert år uddeler priser for at hædre idrætten og foreningslivet i kommunen, og det var udvalgets formand, Anne Sofie Uhrskov, der stod for prisuddelingen:

- Tro imod traditionen, så flytter prisfesten rundt i vores store kommune. Det er virkelig med til at vi får øjnene op for både mangfoldigheden af idrætstilbud og forskellige idrætsfaciliteter i kommunen. Aktiviteterne spænder over flere hundrede både store og små foreninger. Store og små fællesskaber, der danner rammen for børn, unge, voksne og ældre. Det er unikt, sagde hun blandt andet i sin velkomst.

Formanden for Folkeoplysningsudvalget, Anne Sofie Uhrskov, bød velkommen og overrakte aftenens priser. Foto: Kenneth Jensen.Formanden for Folkeoplysningsudvalget, Anne Sofie Uhrskov, bød velkommen og overrakte aftenens priser.

Lederprisen

Vinderen af årets lederpris gik til Christian Sparre Hangel fra Frederikssund Sejlklub og Juniorsejlsportscenteret.

- Han har igennem mange år ydet en stor indsats indenfor sin sport, og han er en ildsjæl i ordets fineste forstand. Christian er en brobygger imellem unge og ældre. Med hans passion for havet og sejlsport har han som leder haft en afgørende betydning for at der er et sted hvor unge i trygge og sociale rammer kan dyrke sejlsport, lød det blandt andet i begrundelsen for valget.

- Det er fantastisk – mange tak! Man brænder for noget og bliver ved, fordi man har alle de glade unge mennesker. Når vi møder jer, så er det det, der giver os glæde, sagde en stolt Christian Sparrre Hangel efter at have fået prisen på 5000 kr. overrakt.

Christian Sparre Hangel modtog årets lederpris for sit arbejde inden for sejlsporten. Foto: Kenneth Jensen.Christian Sparre Hangel modtog årets lederpris for sit arbejde inden for sejlsporten.

Idrætsprisen

Årets idrætspris på 15.000 kr. gik til Frederikssund OAKS Seniorer, som netop er rykket op i National Ligaen i Amerikansk Fodbold.

- Frederikssund Oaks stormer frem både sportsligt og medlemsmæssigt. Alle bidrager klubbens aktiviteter. Det ses allertydeligst når Oaks har hjemmekampe på Ådalen Skole i Frederikssund. Oaks invitere til mere end bare en kamp. I inviterer altid til fest. Rundt om banen er der ofte mere end 500 tilskuere, der bakker holdet op til en unik stemning, med holdets egne cheerleadinghold til at lede an. Der er musik og gang i grillen, og alle omkring Oaks føler sig som en del af fællesskabet, sagde Anne Sofie Uhrskov ved overrrækkelsen.

- Tak for det. Vi fortsætter med at arbejde hårdt og gøre vores bedste. Kom ud og støt os. Vi elsker jer Frederikssund og Jægerspris, sagde Frederikssund Oaks træner, André Stewart, på engelsk i aftenens korteste takketale.

Træner André Stewart fra Frederikssund Oaks, som spiller amerikansk fodbold, takker her for idrætsprisen. Foto: Kenneth Jensen.Træner André Stewart fra Frederikssund Oaks, som spiller amerikansk fodbold, takker her for idrætsprisen.

Fritidsprisen

Aftenens sidste pris gik til De Grønne Pigespejdere i Frederikssund.

- Spejdergruppen har i en årrække arbejdet aktivt for at unge piger med flygtninge baggrund, kan blive en del af deres fællesskab. Flere af de unge piger har været med på Spejderlejr i Sønderborg og oplevet det sammenhold, man også kan finde uden for hjemmet. Fritidsprisen gives for den inspiration Jeres aktive indsats er for os alle og fordi I er med til at fremme hele tanken om folkeoplysning for alle, sagde Anne Sofie Uhrskov om begrundelsen for valget.

- Vi er en ren pigegruppe, så vi greb chancen, da vi så, at pigerne i flygtningelejren ikke havde andre steder at være. De var med på lejr i Sønderborg, og det var noget af en oplevelse for dem, sagde gruppeleder Heidi Lyngbøg efter modtagelsen af prisen. Hun tilføjer, at der er ”rigtig fedt” at få denne anerkendelse og fortæller, at De Grønne Pigespejdere har et ønske om at komme til London og se et spejdercenter og et spejdermuseum, og i den forindelse er prisen på 15.000 kr. kærkommen.

Heidi Lyngbøg (tv.) takker for Fritidsprisen, som gik til De Grønne Pigespejdere. Yderst til højre ses formanden for Folkeoplysningsudvalget, Anne Sofie Uhrskov (V). Foto: Kenneth Jensen.Heidi Lyngbøg (tv.) takker for Fritidsprisen, som gik til De Grønne Pigespejdere. Yderst til højre ses formanden for Folkeoplysningsudvalget, Anne Sofie Uhrskov (V).

142 anerkendelser uddelt

Ved idrætsprisfesten bliver der foruden de tre faste priser også giver anerkendelser til de sportsudøvere, der har vundet guld, sølv eller bronze ved internationale eller danske mesterskaber eller har vundet guld ved landsdelsmesterskaber eller sjællandske mesterskaber i regi af Danmarks Idrætsforbund, Danske gymnastik- og idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund eller Dansk Handicap Idrætsforbund. I alt 142 udøvere havde gjort sig fortjent til en sådan anerkendelse. Se listen over anerkendelser her.

Her er det medlemmer af Frederikssund Taekwondo-klub, der fremviser deres anerkendelser. Foto: Kenneth Jensen.Her er det medlemmer af Frederikssund Taekwondo-klub, der fremviser deres anerkendelser.

I alt 142 anerkendelser til lokale sportsudøvere blev uddelt ved prisfesten. Foto: Kenneth Jensen. I alt 142 anerkendelser til lokale sportsudøvere blev uddelt ved prisfesten.

Foruden prisoverrækkelser og anerkendelserne kunne de 300 fremmødte i Møllegårdhallen i Jægerspris opleve musikalsk underholdning med bandet Shuffled Cards fra Musikskolen. Også Jægerspris Underducks Floorballklub gav opvisning i deres færdigheder på gulvet i hallen.

Jægerspris Underducks Floorballklub viste deres færdigheder på gulvet i hallen. Foto: Kenneth Jensen.Jægerspris Underducks Floorballklub viste deres færdigheder på gulvet i hallen.

Bandet Shuffled Cards fra Musikskolen gav flere numre i løbet af aftenen. Foto: Kenneth Jensen.Bandet Shuffled Cards fra Musikskolen gav flere numre i løbet af aftenen.

Omkring 300 mennesker var mødt op til prisfesten i Møllegårdhallen i Jægerspris tirsdag den 27. februar 2018. Foto: Kenneth Jensen.Omkring 300 mennesker var mødt op til prisfesten i Møllegårdhallen i Jægerspris tirsdag den 27. februar 2018.

Foto: Kenneth Jensen.