Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
25. april 2018

Få indflydelse på dit barns skolegang

I maj 2018 vælger skolerne i Frederikssund Kommune nye forældrerepræsentanter samt suppleanter til skolebestyrelsen.

Som forældre tænker du måske over, hvad børnene laver i den understøttende undervisning, eller hvordan skolen informerer forældrene. Eller du er nysgerrig på, hvorfor skoledagen er sammensat, som den er, og hvor meget børnene bevæger sig. Måske interesserer du dig for skolens økonomi, dens mobbepolitik eller den profil, skolen har. 

Som forældrerepræsentant, får du indsigt i skolens drift og mange af de beslutninger, der træffes. Du får også direkte indflydelse på skolen. Skolebestyrelsen formulerer nemlig retningslinjer for en række områder, der har betydning for børnenes hverdag. For eksempel skal bestyrelsen fastlægge principper for skolens arbejde med elevernes udvikling, for undervisningens organisering og for samarbejdet mellem skole og hjem.

I Frederikssund Kommune vil vi gerne have et godt samarbejde om skolerne. Derfor opfordrer vi forældre med elever på vores skoler til at lade sig opstille til skolebestyrelsen og på den måde få indflydelse på skolens arbejde.

I skemaet under kan du se, hvornår din skole holder valgmøde.

Skole

 

Dato og tid for valgmødet

 

Sted for valgmødet

Fjordlandsskolen

Mandag den 7. maj kl. 19.00

 

Afdeling Skibby

Slangerup Skole

Tirsdag den 8. maj kl. 17.00

 

Afdeling Lindegård

Trekløverskolen

Tirsdag den 8. maj kl. 18.30

 

Afdeling Falkenborg

Kærholm Specialskole

Tirsdag den 15. maj kl. 17.00

 

Afdeling Kæret

Ådalens Skole

Tirsdag den 15. maj kl. 19.30

 

Skolens kantine

Jægerspris Skole

Onsdag den 16. maj kl. 18.00

Nr. 90

 Din skole informerer alle forældre om de nærmere detaljer for skolebestyrelsesvalget.