Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
21. september 2017

Kulhuse Kultur- og Medborgerhus vinder Kulturprisen 2017

I alt otte foreninger og enkeltpersoner var i år indstillet til Kulturpris 2017, der blev uddelt torsdag den 21. september af formanden for Fritidsudvalget, Morten Skovgaard (V), ved et arrangement i Langes Magasin i Frederikssund. Derfor havde det ikke været nogen nem opgave for udvalget, men valget faldt i år på Kulhuse Kultur- og Medborgerhus afslørede formanden for Fritidsudvalget, Morten Skovgaard (V).

- Kulhuse Kultur- og Medborgerhus kan fejre 10-års jubilæum i år. Det er et hyggeligt hus, hvor man føler sig velkommen, og det er et sted med mange forskellige aktiviteter, hvor man også kan bygge lokale netværk. Men alle disse aktiviteter kommer ikke af sig selv – derfor vil jeg sige jer tusind tak for indsatsen. I er med jeres arbejde med til at inspirere andre lokalområder, sagde udvalgsformanden i sin tale ved prisoverrækkelsen.

Med æren følger en check på 15.000 kr. til vinderen af årets kulturpris.Med æren følger en check på 15.000 kr. til vinderen af årets kulturpris.

Mange aktiviteter og fælles arrangementer

I begrundelsen for valget af dette års vinder hedder det blandt andet, at Kulhuse Kultur- og Medborgerhus er et samlingssted for mange faste beboere i området. Der er i huset en række aktiviteter, som foreninger med særlige interesser står for. Og så er bestyrelsen god til at lave fælles arrangementer, som kan give nye en mulighed for at komme ind og som kan samle de mange aktiviteter på tværs.

Stolt vinder

Det var en meget stolt og glad Maia Petterson, der, som formand for Kulhuse Kultur- og Medborgerhus, modtog prisen:

- Det betyder enormt meget at modtage kulturprisen. Vi har et rigtig godt sted, hvor lokale kan mødes og få en sludder. Folk siger ”hvad lavede vi egentlig, før vi fik kulturhuset?”, siger formanden. Hun fortæller videre, at de frivillige omkring huset tager ansvar og byder ind med hjælp, når de kan.

- Og så giver det ekstra krudt til at fortsætte arbejdet, konstaterer hun.

Læs mere om årets vinder af Kulturprisen på Kultur- og Medborgerhusets egen hjemmeside.

En kulturpris udløser et varigt minde i fortovet uden for Langes MagasinEn kulturpris udløser et varigt minde i fortovet uden for Langes Magasin.

Morten Skovgaard beundrer sammen med formand Maia Petterson og nogle af de øvrige frivillige fra kulturhuset den nye navneplade i fortovet ved Langes MagasinMorten Skovgaard beundrer sammen med formand Maia Petterson og nogle af de øvrige frivillige fra kulturhuset den nye navneplade i fortovet ved Langes Magasin.