Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
26. september 2017

En dag i fodboldens tegn

Der er mange positive virkninger på både krop og sind, når man spiller fodbold. Det var hovedbudskabet på konferencen Fodbold til flere, hvor mere end 60 deltog.

Fodbold er godt for knogler, blodtryk, balance, muskler og meget mere. Og samtidig giver det en fællesskabsfølelse samt masser af motion og bevægelse – nogle gange uden at man tænker over det. Derfor er fodbold i dag meget mere end superliga, klubfodbold eller fodbold i skolegården. Det er også både forebyggende og helbredende, det er for gamle såvel som unge og det er for udsatte eller syge såvel som for raske. Kort sagt er fodbold for alle.

- Det sociale element i fodbolden er en væsentlig faktor for, at man uge efter uge pakker tasken og begiver sig af sted til træning. Det at dele sin træning med andre bidrager i høj grad til motivationen, og at motion bliver en integreret del af hverdagen, sagde borgmester John Schmidt Andersen, da han talte til alle deltagerne.Der var repræsentanter fra både DBU, SDU, Frederikssund Kommune med flere til konferencen. Fra venstre er det Metin Dincer, projetkleder i DBU Sjælland, Peter Krustrup, professor ved SDU, Aase Hansen, tovholder på Momseholdet, Lis Tribler, medlem af KL's Børne og Kulturudvalg, John Schmidt Andersen, borgmester i Frederikssund Kommune, Jens Erik Jensen, administrationschef i DBU Sjælland og Bent Clausen, næstformand i DBU.Der var repræsentanter fra både DBU, SDU, Frederikssund Kommune med flere til konferencen. Fra venstre er det Metin Dincer, projetkleder i DBU Sjælland, Peter Krustrup, professor ved SDU, Aase Hansen, tovholder på Momseholdet, Lis Tribler, medlem af KL's Børne og Kulturudvalg, John Schmidt Andersen, borgmester i Frederikssund Kommune, Jens Erik Jensen, administrationschef i DBU Sjælland og Bent Clausen, næstformand i DBU.

Det blev bekræftet af professor Peter Krustrup, der også fortalte om alle de positive indvirkninger, fodbold kan have på sundhedstilstanden. Han gennemgik de positive effekter med eksempler fra forskellige fodboldkoncepter, han i årenes løb har været med til at sætte i gang og brugt i sin forskning. Det gælder blandt andet FIFA 11 for Health og Fodbold Fitness, som begge har haft sin spæde begyndelse i Frederikssund Kommune.

Masser af videndeling

Efter en lærerig formiddag med interessante oplæg, blev der mulighed for at bevæge sig efter frokosten. Her blev der nemlig vist eksempler på nogle af de fodboldkoncepter, som der blev talt om tidligere på dagen, nemlig Fodbold Fitness og FIFA 11 for Health.

Det var også muligt at prøve lidt fodbold fitness på egen krop. Her er det opvarmningen, der er i gang.Det var også muligt at prøve lidt fodbold fitness på egen krop. Her er det opvarmningen, der er i gang.

- Jeg synes, det er god mulighed for at lytte sig til inspiration, få nogle nye kontakter og møde nogen, der laver lidt det samme som mig, fortalte Jens Højberg, der er specialkonsulent i Helsingør Kommune, hvor han er Idræts og Fritidskoordinator og blandt andet arbejder med handicapidræt. Han overvejer, om der kan laves noget fodbold fitness for socialt udsatte og psykisk syge eller i et belastet boligområde.

- Vi har allerede et samarbejde med klubber om fodboldfitness. I dag giver noget videndeling, og jeg vil prøve at tage det bedste med fra fodbold og konferencen i dag, og bruger det på eksempelvis til for eksempel psykisk syge og socialt udsatte, sagde Jens Højberg.

Jens Højberg fra Helsingør Kommune fik inspiration til, hvordan han kan bruge fodbold i arbejde med eksempelvis psykisk syge.

Momseholdet

En af dagens populære indslag handlede om Momseholdet, som er et fodboldhold for mænd og kvinder over 60 år. Det var initiativtager og tovholder Aase Hansen, der fortalte om, hvordan hun i sin tid fik ideen til at starte Momseholdet.

- Jeg sad en aften og så et indslag i Go’ Aften Danmark med to herrer, der spillede fodbold, og de fortalte, at det var godt for både prostata og blodtryk. Peter Krustrup var også med i indslaget, og han var træner for min datters fodboldhold. Så jeg sagde til min datter, at hun skulle foreslå ham at lave et momsehold, fortalte Aase Hansen.

Og det var en god idé, hun havde fået. Derfor blev der oprettet et fodboldhold gennem aktivitetscenteret Lundebjerggård.

- Og første gang stod vi fem damer klar. Peter Krustrup kom forbi og viste os lidt om, hvordan vi skal varme op og strække ud, sagde Aase Hansen.

I dag er de knap 50 deltagere, både mænd og kvinder, der mødes en gang om ugen og spiller fodbold.

Aase Hansen fra Momseholdet fortalte, hvordan holdet i sin tid startede og hvilken betydning det har for de mange spillere på holdet.Aase Hansen fra Momseholdet fortalte, hvordan holdet i sin tid startede og hvilken betydning det har for de mange spillere på holdet.

Konferencen Fodbold til alle blev holdt i et samarbejde mellem DBU, DBU Sjælland, SDU og Frederikssund Kommune. Konferencen udspringer af den velfærdsalliance, som de samme fire partere underskrev tidligere i år.