Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
24. oktober 2017

Valgplakater fra lørdag klokken 12.00

Fra på lørdag klokken 12.00 vil borgerne blive mødt af valgplakater i lygtepæle rundt omkring i kommunen – starttidspunktet er i hele landet rykket fra om natten til midt på dagen.

Tidligere lød startskuddet kl. 24.00 til opsætning af plakater op til valget, men en lovændring har betydet, at tidspunktet nu er flyttet til kl. 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen. Det vil til dette kommunalvalg sige på lørdag den 28. oktober - i dagslys.

Ændringen af tidspunktet er en del af en lovpakke, som Folketinget vedtog tidligere på året om diverse tilpasninger i forhold til valg.

Plakaterne må hænge på offentlige veje og private fællesveje i perioden lørdag den 28. oktober 2017 kl. 12.00 til otte dage efter valgdagen dvs. til den 29. november 2017.

Apropos valgplakater har vi modtaget dette billede fra weekenden med alle partierne i Skibby (fotograf Jørgen Nielsen). Apropos valgplakater har vi modtaget dette billede fra Skibby i weekenden med alle partierne (fotograf Jørgen Nielsen).