Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
26. oktober 2017

Kom og se den nye svømmehal

Kom til første spadestik på den nye svømmehal i Idrætsbyen og få en fornemmelse af, hvordan den kommer til at se ud og hvordan bassinerne placeres.

Byggeriet af den nye svømmehal skal snart i gang, og derfor er det blevet tid til første spadestik. Det sker lørdag den 4. november klokken 10 og alle er velkommen.

For at give et indblik i, hvordan den nye svømmehal kommer til at se ud, vil hjørnerne af den blive markeret, ligesom bassinerne i svømmehallen også markeres, så man kan få indtryk af deres størrelse.

Der vil være "rundvisning" i den nye svømmehal med en af arkitekterne bag. Her kan man blive endnu klogere på indretningen samt de tanker, der ligger bag, når man skal skabe en svømmehal for både borgere og idrætsudøvere.

Det vil også være muligt at stille spørgsmål til arkitekten eller medarbejdere fra Frederikssund Kommune, hvis der er noget ved den nye svømmehal, man gerne vil vide mere om.

Programmet for dagen er:

  • Tale ved borgmester John Schmidt Andersen
  • Tale ved entreprenøren, GVL
  • Tale ved Frederikssund Svømmeklub
  • Rundvisning ved arkitekt, Bay Arch
  • Boller, kaffe, te og vand

Det hele foregår på markerne bag Ådalens Skole, hvor den nye Idrætsby kommer til at ligge. Da det er et jordunderlag og da novembervejret kan være vådt, anbefales det at huske praktisk fodtøj, der kan tåle lidt mudder. Der vil være sørget for overdækning, så man ikke bliver våd i tilfælde af regn. Er man i bil kan den parkeres på Ådalens Skoles parkeringsplads.

Det er blevet tid til første spadestik i byggeriet af den nye svømmehal.Det er blevet tid til første spadestik i byggeriet af den nye svømmehal.