Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
21. november 2017

Valgstederne er åbne fra kl. 8.00 – 20.00

I Frederikssund Kommune kan i alt 35.568 vælgere kan afgive stemme i dag på et af de seks valgsteder: Skibby Idrætshal, Møllegårdshallen i Jægerspris, Ådalens Skole, Trekløverskolen i Græse Bakkeby, Frederikssundhallen og Slangerup Idræts- og Kulturcenter. Der er ved dette valg 1072 flere vælgere end ved seneste kommunalvalg i 2013.

Tilforordnede er klar

Som vælger behøver man ikke holde styr på meget mere end sit valgkort, for at kunne afgive sin stemme. For kommunens medarbejdere derimod er forberedelserne til et valg lange og omfattende. De seks valgsteder er bemandet af i alt 216 valgtilforordnede, der dagen igennem skal hjælpe vælgerne igennem en af de i alt 60 stemmebokse i kommunen og efterfølgende tælle stemmerne op.

Det praktiske er på plads

For at en valghandling kan gennemføres skal der en lang række praktiske remedier til. Derfor er der tirsdag morgen kl. 5 kørt ”flyttekasser” ud til valgstederne, som tilsammen indeholder bl.a.:

- 138 hængelåse til stemmekasser
- 90 laminerede skilte med pile
- 96 stemmeurner
- 48 papkasser til valgkort
- 240 røde filtpenne
- 12 pakker blyanter
- 42 æsker elastikker
- 30 ruller klare affaldssække
- foruden en større mængde taperuller, sakse, fingertutter, post-it blokke, kuverter, papirclips, gardinkroge, hæfteklammer, plastlommer, labels, stempelsværte, lommeregnere, papirblokke, håndsprit mv.

Nogle af de mange kasser med alt det praktiske, der skal til for at kunne afvikle en valghandling.Nogle af de mange kasser med alt det praktiske, der skal til for at kunne afvikle en valghandling.

Derudover er der naturligvis de ca. 70.000 stemmesedler, idet alle vælgere får to stemmesedler, så man kan stemme til både kommune- og regionsrådsvalget.

På billedet ses alene de ca. 35.000 stemmesedler til regionsrådsvalget.På billedet ses alene de ca. 35.000 stemmesedler til regionsrådsvalget.

Brevstemmer

Mandag den 20. november var en del af de valgtilforordnede samlet på rådhuset i Frederikssund for at fordele de indkomne brevstemmer ud til de respektive valgsteder. Dermed bliver en brevstemme talt med på det valgsted, hvor den pågældende vælger ellers skulle være mødt frem for at stemme. I Frederikssund Kommune har præcis 2000 vælgere ved dette valg besluttet sig forud for valgdagen og afgivet en brevstemme. Der er 326 flere end ved sidste valg og svarer til ca. 5,5% af vælgerne.

Følg med i valget

Du kan dagen igennem følge med i stemmeprocenten og senere på aftenen i optællingen af stemmer. Klik på følgende links:

Følg med i stemmeprocenten

Kommunalvalget - resultater (KMD)

Regionsrådsvalget - resultater (KMD)

Taperuller, plasticposer, blokke og meget, meget mere skal der til for at afvikle en valghandling.Taperuller, plasticposer, blokke og meget, meget mere skal der til for at afvikle en valghandling.

Rådhusbetjent Christian Fischer er manden, der har pakket de mange ting til valgstederne.Rådhusbetjent Christian Fischer er manden, der har pakket de mange ting til valgstederne.