Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
4. november 2017

Spadestik, tørsvømning og god stemning

Lørdag formiddag blev første spadestik til den nye svømmehal og idrætsbyen taget. Det foregik med taler fra en startskammel, kommunens første mesterskab i tørsvømning og godstemning blandt de cirka 100 tilskuere.

På et mudret område, hvor jorden lå i høje bunker og volde, var minestrimmel trukket for at markere, hvor store bassinerne i den nye svømmehal kommer til at være. Foran det store 25x25 meter bassin stod en gammel startskammel fra en svømmehal og fungerede som talerstol.

Cirka 100 mennesker trodsede mudderet og mødte op for at overvære første spadestik på svømmehallen.Cirka 100 mennesker trodsede mudderet og mødte op for at overvære første spadestik på svømmehallen.

Scenen var sat og klar til første spadestik på svømmehallen. Cirka 100 mennesker – både politikere, foreninger og borgere – var mødt frem for at være med til spadestikket, der sætter gang i næsten to års byggeri. Borgmester John Schmidt Andersen, der førte spaden, sagde i sin tale:

- Velkommen til første spadestik til byggeriet af vores allesammens nye svømmehal. Det er et spadestik, jeg har glædet mig meget til. For det er ikke kun første spadestik til den nye svømmehal, men også første spadestik til idrætsbyen, indledte John Schmidt Andersen. Han glædede sig også over det store engagement, han har mødt hos kommunens idrætsforeninger.

- I udviklingen af visionen for idrætsbyen har vi inddraget de kommende brugere. Vi har givet alle relevante foreninger tilbuddet om at deltage i processen og næsten alle takkede ja. Vi har også talt med borgere, og hørt på deres ønsker til idrætsbyen og især til svømmehallen. Både borgere og foreninger har deltaget aktivt og kommet med gode og konstruktive forslag. Engagementet har været stort, og det vil jeg gerne sige tak for.

Borgmester John Schmidt Andersen tog første spadestik til den nye svømmehal og ikke mindst til den kommende idrætsby.Borgmester John Schmidt Andersen tog første spadestik til den nye svømmehal og ikke mindst til den kommende idrætsby.

Et visionært projekt

Også hos GVL Entreprise A/S glædede man siger over denne dag.

- Tusind tak for invitationen til arrangementet i dag. Vi var stolte og glade for at blive valg allerede i foråret i et felt af fire andre meget kompetente hold. Vores hold var aldeles målfaste på denne opgave – vi ville være en del af det her visionære projekt i Frederikssund, sagde Rasmus Bertelsen, der har været projektplanlægger på svømmehalsprojektet. Han ser frem til byggeriet og et fortsat godt samarbejde med Frederikssund Kommune.

Hos Frederikssund Svømmehal ser man frem til, at den nye svømmehal står klar til brug med nye og moderne faciliteter, som svømmeklubben får stor gavn af.

- Tilbage i 2004, da Frederikssund Svømmeklub havde 25 års jubilæum, holdt vi en fest og havde inviteret den daværende borgmester, og i den forbindelse fik vi ham til at tegne en svømmehal. Så vi har faktisk fra dengang en skitse til en svømmehal. Men da den blev tegnet, tænkte jeg: nej – det sker nok aldrig i Frederikssund. Jeg tænkte, det bliver ikke i min tid, at vi får sådan nogle lækre faciliteter i Frederikssund Svømmeklub eller her i kommunen. Men nu står vi her i dag og jeg kan se hen på den her byggegrund – vi har snart en ny svømmehal, og det glæder vi os utrolig meget til, sagde Teddy Bjørklund, formand for Frederikssund Svømmeklub.

Formanden for Frederikssund Svømmeklub, Teddy Bjørklund, glæder sig meget til en ny og moderne svømmehal.Formanden for Frederikssund Svømmeklub, Teddy Bjørklund, glæder sig meget til en ny og moderne svømmehal.

Første mesterskab i tørsvømning

Det var ikke kun taler fra startskamlen, som de mange fremmødte kunne få fornøjelsen af. Frederikssund Svømmeklub havde nemlig samlet en gruppe af deres unge medlemmer, der stod klar til kommunens første mesterskab i tørsvømning.

I det markerede bassin dystede de i en holdmedley, hvor de både svømmede rygcrawl,  brystsvømning, butterfly og fri svømning. På tre baner stod de klar, da Teddy Bjørklund fløjtede konkurrencen i gang og kommenterede den undervejs.

De 12 unge svømmere gav alt hvad de kunne og blev tiljublet af de mange tilskuere.

Svømmehallen havde sit allerførste mesterskab, hvor der blev dystet i holdmedley i tørsvømning. Det var nogle rigtig seje unge svømmere, som gav den gas i konkurrencen.Svømmehallen havde sit allerførste mesterskab, hvor der blev dystet i holdmedley i tørsvømning. Det var nogle rigtig seje unge svømmere, som gav den gas i konkurrencen.

Efter mesterskabet i tørsvømning fortalte Hans Jørgen Vesthardt fra GPP Arkitekter og Christian Bay-Jørgensen fra arkitektfirmaet Bay Arch om svømmehallens indretning. Begge arkitekter har været rådgivere for GVL Entreprise A/S på projektet.

Her ses fra venstre arkitekt Christian Bay-Jørgensen fra Bay Arch, projektplanlægger og tilbudsansvarlig Rasmus Bertelsen fra GVL Entreprise A/S og arkitekt Hans Jørgen Vesthardt fra GPP Arkitekter.Arkitekterne og entreprenøren bag svømmehallen var også mødt op og holdt taler. Her ses fra venstre arkitekt Christian Bay-Jørgensen fra Bay Arch, projektplanlægger og tilbudsansvarlig Rasmus Bertelsen fra GVL Entreprise A/S og arkitekt Hans Jørgen Vesthardt fra GPP Arkitekter.

De unge deltagere i tørsvømningskonkurrencen - alle fra Frederikssund Svømmeklub.De unge deltagere i tørsvømningskonkurrencen - alle fra Frederikssund Svømmeklub.