Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
2. november 2017

Nyt valgsted i Frederikssund

Ved seneste valg var Frederikssund by delt op i distrikt syd og distrikt nord, men ved det kommende valg er der kommet endnu et afstemningssted til. Det er Ådalens Skole, og byen er derfor nu opdelt i distrikt nord, midtby og syd med henholdsvis 4.493, 5.523 og 4.859 vælgere.

Afgrænsningen

Grænsen mellem distrikt nord og distrikt midtbyen vil følge J.F. Willumsensvej – dog vil strandvejskvarteret høre til midtbyen. Grænsen mellem distrikt midtbyen og distrikt syd vil følge Skelvej og Maglehøjvej. Valgstederne vil i distrikt nord og midtbyen fortsat være henholdsvis Trekløverskolen (Græse Bakkeby afdelingen) og Frederikssund Hallen. I distrikt syd skal vælgerne afgive stemme på Ådalens Skole.

Dermed er der nu i alt 6 afstemningssteder i Frederikssund Kommune. Her kan du se en liste og kort over afstemningsstederne. 

Slip for køen

Hvis du ikke vil stå i kø på valgdagen den 21. november, så kan du allerede nu – og frem til den 17. november afgive brevstemme i Borgercenteret eller på bibliotekerne i den betjente åbningstid (på bibliotekerne dog kun frem til den 16/11).

Du kan sagtens stemme, selv om du ikke har modtaget dit valgkort - du skal bare medbringe gyldig legitimation.

Ved sidste valg i 2013 var der 34.497 stemmeberettige vælgere i kommunen. Valgdeltagelsen var på 73,4%.
Ved kommunalvalget i 2017 er der registreret 35.568 vælgere pr. 7. november 2017.

Din kommune er din hverdag.