Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo
21. november 2017

Nu er valget i gang

Klokken 8 åbnede de seks valgsteder i Frederikssund Kommune. Det var der mange vælgere, der benyttede sig af.

Det er første gang, at valgstederne åbner klokken 8 - tidligere har det først været klokken 9. I Skibby skal borgerne stemme i Skibby Idrætshal, og her stod cirka 50 borgere klar til at afgive deres stemme, da valghandlingen blev startet af valgstyrerformand Kristian Moberg (V). Og selvom der var lidt kø inden dørene åbnede, gik det hurtigt for borgerne at komme til valgbordene og videre ind i stemmeboksen, takket være de elektroniske valglister. 

Der var masser af borgere, der var klar til at afgive deres stemme, da valghandlingen blev sat i gnag i Skibby klokken 8. Foto: Frederikssund KommuneDer var masser af borgere, der var klar til at afgive deres stemme, da valghandlingen blev sat i gnag i Skibby klokken 8. 

I Slangerup skal borgerne stemme i Slangerup Idræts- og Kulturcenter. Også her stod borgere klar med valgkortet i hånden allerede klokken 8.

- Vi havde et rigtig godt ryk fra klokken 8. Så det har været en god idé at åbne tidligere. Der har måske været 50 procent flere fra start end når vi har åbnet klokken 9, fortæller valgsekretær Claus Pedersen. Han håber, at valgdeltagelsen bliver højere end ved sidste kommunalvalg og tror, at de mange brevstemmer, der er kommet i ugerne op til valget, kan være et godt tegn på en høj valgdeltagelse.

I Slangerup er der 25 personer, der skal sørge for at hele valgdagen kommer til at gå godt. En af dem er Anne-Mette Worch. Hun har selv tidligere været politisk aktiv og endda viceborgmester i Frederikssund Kommune, indtil hun trådte hun ud af politik for otte år siden.

- Jeg har været aktiv i politik næsten altid, og valgdagen er en festdag, som jeg ikke kan holde mig væk fra. Gudskelov har der været en masse og stemme her til morgen inden arbejdet, så det er godt, at vi nu åbner tidligere. Måske tager det også lidt af presset senere på dagen, fortæller Anne-Mette Worch, der benyttede et stille øjeblik til at få afgivet sin egen stemme.

Anne-Mette Worch er valgstyrer i Slangerup og hun benyttede en stille stund til at afgive sin egen stemme. Foto: Frederikssund KommuneAnne-Mette Worch er valgstyrer i Slangerup og hun benyttede en stille stund til at afgive sin egen stemme.

Nyt valgsted på Ådalens Skole

For første gang kan borgere i Frederikssund stemme på Ådalens Skole.  Tidligere har Frederikssunds borgere kun haft to valgsteder, nemlig Frederikssundhallen og Græse Bakkeby, men det er altså udvidet i år.

Også på det nye valgsted var der gang i den allerede fra morgenstunden, hvor mange borgere kom for at afgive stemmer. Og det var ikke kun boksene til kommunal- og regionsrådsvalget, men også dem til ældrerådsvalget, der blev flittigt brugt.

Stemmesedler overrækkes til vælger på Ådalens Skole. Foto: Frederikssund KommuneStemmesedler overrækkes til vælger på Ådalens Skole.

Stemmeprocenten klokken 11

Klokken 11 blev det opgjort, hvor mange der har stemt i de først tre timer. Indtil videre der en rigtig fin valgdeltagelse på 18,17 procent, inklusive brevstemmer. Sidste gang, i 2013, var valgdeltagensen klokken 11 på 15,4 procent.

Der kan stemmes indtil klokken 20, hvor valghandlingen erklæres for lukket og herefter går optællingen af stemmerne i gang.

Der kan stemmes frem til klokken 20, hvorefter valghandlingen er lukket og stemmerne skal optælles.Der kan stemmes frem til klokken 20, hvorefter valghandlingen er lukket og stemmerne skal optælles.