Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
17. november 2017

God kombination af sundhed og kunst

30 borgere fik testet deres risiko for at få diabetes, da Kunstforeningen, Frederikssund Kommune og Diabetesforeningens afdeling i Frederikssund gik sammen om at markere Verdens Diabetesdag.

Bente Pedersen i Langes Magasin foran kunstværk udført af kaffefiltreBente Petersen er en af dem. Hun er en hyppig gæst ved udstillingerne i Langes Magasin, og da hun kiggede indenfor den 14. november, benyttede hun lejligheden til at blive testet.

Hun fik også en snak med Kommunens sundhedspersonale om det, hun selv kan gøre for at forebygge sygdommen.

- Det er en god ide´ at kombinere kunst og sundhed, sagde hun, inden hun gik ud i byen for at købe ind. – Og nu tænker jeg mere over, hvilke varer, jeg skal vælge.

Også Verner Bylov Larsen synes godt om samarbejdet, der både understøtter kunsten og sundheden. Verner Larsen er medlem af Kunstforeningen, og havde vagtfunktionen denne dag.

- Borgere fra to nabokommuner havde taget turen for at gøre brug af dagens tilbud, fortalte diætist Helene Meden. Og alle de fremmødte har fået vejledning om, hvad de selv kan gøre for at mindske risikoen for at få diabetes.

Det kan du selv gøre

Det gælder om at få en sund og varieret kost med grøntsager og et højt indhold af fibre. Og selvfølgelig skal du være opmærksom på at begrænse indtaget af fedt og sukker.

Har du fået konstateret diabetes, skal du være omhyggelige med at tage din medicin. Og det er vigtigt at gå til fodterapeut og til jævnlig kontrol hos egen læge.

Og så gælder det om at få motion hver dag

Gør det, du er glad for, siger fysioterapeut Lena Christensen og nævner eksempler som at gå i fitnesscenter, deltage i holdmotion, cykle eller gå.

Du kan også deltage i Diabetesforeningens stavgang, der ledes af uddannet stavgangsinstruktør Anne Marie Mathiesen. Der er stavgang fra den første tirsdag i februar til den sidste tirsdag i november kl. 10 – 11 med start fra Frederikssundhallen. Anne Marie Mathiesen træffes på 47 31 20 57.

Et andet tilbud fra Diabetesforeningen er diabetes-café, som holdes den 1. mandag i hver måned klokken 13.00-15.00, bortset fra januar, juni, juli og august. Diabetesforeningen har til huse i Frivillighedsstedet, Østergade 3 C, Frederikssund. Få mere information hos formanden Bente Schousboe. Hun træffes på hverdage mellem kl. 13.00-16.00 på 42 99 13 50.

Kommunens tilbud til borgere med diabetes

Hvis du har diabetes, kan du via hospitalet eller egen læge blive henvist til et tilbud, der bliver sammensat efter dit behov. Tilbuddet kan bestå af undervisning, fysisk træning, vejledning ved diætist, rygestopkursus og patientkurser, der kan give dig redskaber til bedre at håndtere din aktuelle livssituation.

Kommunens team, der arbejdet med diabetes. består af to fysioterapeuter, en diætist, en økonoma og en sygeplejerske.

Verner Bylov Larsen fra Kunstforeningen, diætist Helene Meden, Formand for Diabetesforeningens lokalafdeling Frederikssund Bente Schousboe, Sygeplejerske Henriette Lose, Fysioterapeut Lena Christensen

Fra venstre: Verner Bylov Larsen fra Frederikssund Kunstforening, diætist Helene Meden, formand for Diabetesforeningens lokalafdeling Frederikssund Bente Schousboe, sygeplejerske Henriette Lose, fysioterapeut Lena Christensen.

Foto:kaars