Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
15. maj 2017

Aktiv indvielse af street workout

Det summede af aktivitet ved Slangerup Idræts- og Kulturcenter (SIK) mandag eftermiddag, da det nye street workout anlæg blev indviet. Træningsudstyret blev taget i brug, så snart snoren var klippet over af borgmesteren.

Til indvielsen var blandt andet foreningsfolk, politikere, medarbejdere fra Frederikssund Kommune og ikke mindst to klasser fra Slangerup Skole. Sidstnævnte fik hurtigt testet de nye træningsredskaber af, blandt andet sammen med en fitnessinstruktør fra Kompan, der er den virksomhed, som har udviklet street workout anlægget.

- Slangerup Skole og Slangerup Idræts- og Kulturcenter ligger så tæt på hinanden og er forbundet, så det her danner en naturlig overgang fra skolen og når man kommer gående til SIK, så man kan jo ikke lade være med at benytte sig af denne fine bane, specielt når man er jer (red; elever fra Slangerup Skole), sagde borgmester John Schmidt Andersen, da han talte til indvielsen af street workout.

Borgmester John Schmidt Andersen fik hjælp til at klippe snoren over af to elever fra Slangerup Skole.Borgmester John Schmidt Andersen fik hjælp til at klippe snoren over af to elever fra Slangerup Skole.

Anlægget er udviklet og leveret af virksomheden Kompan, der også laver legepladser. De var selvfølgelig også til stede ved indvielsen.

- I dag er en helt særlig dag, også for os i Kompan Danmark, og jeg vil gerne starte med at ønske Frederikssund Kommune og Slangerup tillykke med dette nye anlæg. I Kompan er vi rigtig stolte over at levere det her og ikke mindst, at det er Danmarks største anlæg. Faktisk er vi repræsenteret med anlæg i cirka 40 lande i verden og det her er et af de allerstørste anlæg, vi har anlagt, fortalte Lars Pedersen, salgsdirektør i Kompan Danmark.

Salgsdirektør hos Kompan Danmark, Lars Pedersen, talte til indvielsen af street workout anlægget.Salgsdirektør hos Kompan Danmark, Lars Pedersen, talte til indvielsen af street workout anlægget.

Træningsfaciliteterne giver alle typer brugere mange muligheder for at træne, uanset hvilket niveau de er på. Der er tavler med instruktioner ved træningsudstyret og der er mulighed for at hente en app og i den få hjælp til gode øvelser.

Anlægget kan blandt andet bruges af elever og lærere på Slangerup Skole til bevægelse og idræt, men også forældre, der har børn til fodbold eller andet i SIK, kan bruge ventetiden på at træne. Og så er det selvfølgelig oplagt, at brugerne af SIK tager træningen udendørs og udnytter de nye muligheder.

En fitnessinstruktør fra Kompan Danmark viste eleverne, hvordan de kan bruge anlægget.En fitnessinstruktør fra Kompan Danmark viste eleverne, hvordan de kan bruge anlægget.

Der var masser af aktivitet på de forskellige træningsredskaber.Der var masser af aktivitet på de forskellige træningsredskaber.

Street workout kan bruges af alle, da der er mulighed for at tilpasse øvelserne til det niveau, man er på.Street workout kan bruges af alle, da der er mulighed for at tilpasse øvelserne til det niveau, man er på.