Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
2. maj 2017

Åbning af Naturpark Mølleåen

De fire kommuner i Naturpark Mølleåen inviterer til en aften ved Buresø, hvor hele familien får mulighed for at opleve naturen og friluftslivet i Naturpark Mølleåen.

Åbningen finder sted:

Onsdag den 10. maj 2017 kl. 17 – 20 ved badestedet ved Buresø.

Der er en afmærket P-plads, hvor Klokkekildevej og Skovvej mødes ved sydøst-enden af Buresø.

Der bliver serveret lidt mad frisk fra bål, og menuen kan suppleres med snobrød, du selv bager over bålet. Vi vil selvfølgelig finde friske ingredienser i naturen.

Arrangementet byder også på muligheden for at undersøge kryb og kravl, som du har fundet i vandkanten, eller du kan gå på opdagelse i skoven på udkig efter dyrespor. Du vil også kunne snitte i friske hyldegrene og hvem ved? - måske kan du lave en fløjte!

For de voksne og de større børn er der også mulighed for en guidet tur rundt om Småsøerne og gennem Krogenlund Skov.

Åbningen er det første af en lang række arrangementer i Naturpark Mølleåen. Åbningen vil blive markeret ved taler af udvalgsformændene fra Egedal og Furesø Kommuner.

Læs mere på naturparkens hjemmeside.

Naturpark Mølleåens logo