Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
12. juni 2017

Hvem skal have årets kulturpris?

Hvert år udpeger Fritidsudvalget en person, gruppe eller forening, der har gjort noget særligt for kulturen i Frederikssund Kommune på frivillig basis. Det er 14. gang prisen uddeles og den er vigtig, mener formand for Fritidsudvalget Morten Skovgaard:

 - Det frivillige engagement inden for kulturlivet er med til at gøre vores kommune til et dejligt sted at være. Det skal vi hylde og værne om.

    Læs mere om prisen og se indstillingsformularen vedrørende kulturpris 2017.

    Vinderen får sit navn indgraveret på en sten foran Langes Magasin og en check på 15.000 kr., og måske vigtigst af alt - anerkendelse og påskønnelse i fuld offentlig lue.

    Hvem kan indstille?

    Det er borgere og foreninger i Frederikssund Kommune, som kan indstille til prisen. Så hvis du har oplevet noget ekstraordinært eller er vidne til nogen, som gør en indsats, du synes skal påskønnes, er det om at gå til tasterne. Du skal udfylde formularen på hjemmesiden og begrunde din indstilling senest den 7. august 2017.

    Fritidsudvalget ser i indstillingerne efter om personen, gruppen eller foreningen har:

    • Været med til at fremme eller synliggøre kulturelle aktiviteter i Frederikssund Kommune
    • Taget initiativer og virket som igangsættere på det kulturelle område
    • Udvist kulturelt mod eller nytænkning
    • Ydet en bemærkelsesværdig indsats inden for billedkunst, drama, musik eller andet kunstnerisk område

     Fritidsudvalget afslører årets vinder den 21. september 2017 ved et festligt arrangement i Langes Magasin.

    Sidste års vinder, Knud Andersen, modtog prisen for sin store indsats for kulturen gennem sit virke ved Folkeuniversitetet.Sidste års vinder, Knud Andersen, modtog prisen for sin store indsats for kulturen gennem sit virke ved Folkeuniversitetet.