Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
29. juni 2017

Informationsmøde om Kulhusestien

Frederikssund Byråd har bevilget 10,7 mio. kr. til en cykelsti, der skal forbinde Jægerspris og Kulhuse. Ifølge et overslag fra administrationen vil stien i alt koste ca. 18 mio. kr. For ikke at anlægge en halv sti med asfalt, er det besluttet, at anlægge stien som grussti i hele dens længde. Stien kan efterfølgende asfalteres.

For at orientere om projektet inviterer Frederikssund Kommune til informationsmøde om den nye cykelsti

Tirsdag den 19. september 2017 kl. 19 – 21 på
Administrationscenter Jægerspris
Parkvej 1
3630 Jægerspris

7 km lang sti

Den nye cykelsti starter i Jægerspris, hvor den nuværende cykelsti slutter, og ender i Kulhuse ved starten af Gl. Kulhusvej. Stien vil løbe på den vestlige side af Kulhusvejen og bliver ca. 7 km lang og 2,5 meter bred.

Vejen mellem Jægerspris og Kulhuse levner ikke megen plads til cyklister. En ny cykelsti er derfor på vej. Vejen mellem Jægerspris og Kulhuse levner ikke megen plads til cyklister. En ny cykelsti er derfor på vej.