Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
26. juli 2017

Trommehvirvler og høj solskin

Glade børn, fede rytmer og en sol, der skinnede fra en næsten skyfri himmel. Det var virkeligheden, da Booom-music dyrkede rytmisk crossfit med børn og voksne foran Rejsestalden i Jægerspris i eftermiddag. Du kan opleve de fede beats på nærmeste hold igen torsdag den 27. juli på Slangerup Bibliotek kl. 10 og ved Vandkunsten i Frederikssund kl. 13.

Der blev slået til på murerbaljerne i Jægerspris. Foto: Kenneth Jensen.Der blev slået til på murerbaljerne i Jægerspris.

Der blev slået på tromme på murerbaljer, spillet på pivedyr og især en såkaldt handpan – en slags olietønde – gjorde stort indtryk fireårige Elivira, der havde fundet vej til Jægerspris med sin lillesøster og sine forældre.

Fedt initiativ

Elviras mor, Victoria Branebjerg, var lige så begejstret for det rytmiske initiativ som sin datter.

- Vi var ude og handle i Skibby i morges, da vi hørte musik. Elivira blev nysgerrig efter at høre det, og da vi hørte, at Booom-music kom til Jægerspris i eftermiddag, besluttede vi at lægge vejen forbi. Det er en rigtig god måde at introducere børnene til musik på, siger Victoria Branebjerg.

Elvira med sin mor, Victoria Branebjerg. Foto: Kenneth Jensen.Elvira med sin mor, Victoria Branebjerg.

De to musikere fra Booom Rytmeworkshop, der ledede dagens trommekoncert, formåede med humor og fede beats i høj grad at få publikum med sig. På skift inviterede de børnene op på scenen for at dirigere Jægersprisbaljen Big Band, som de døbte børneorkestret.

Der var også godt gang - og spræl - i instruktørerne på workshoppen. Foto: Kenneth Jensen.Der var også godt gang - og spræl - i instruktørerne på workshoppen.

Booom-music har en vision om at skabe musikoplevelser for alle uanset om de har musikalske forudsætninger for det eller ikke. Det lykkedes de med i dag, hvor de gav de unge i Jægerspris sved på panden, når trommestikkerne skulle svinges rundt i luften samtidig med, at takten skulle holdes, og at der i kor skulle råbes hej til de glade mennesker, der stod og ventede i kø ved iskioskerne på den anden side af vejen.

Både de voksne og de helt små børn, kunne være med. Foto: Kenneth Jensen.Både de voksne og de helt små børn, kunne være med...

... og alle fik hurtigt et smil på læben. Foto: Kenneth Jensen.... og alle fik hurtigt et smil på læben.

Ud over at slå på tromme, fik børnene også lov at være med og dirigere. Foto: Kenneth Jensen.Ud over at slå på tromme, fik børnene også lov at være med og dirigere.

Foto: Kenneth Jensen.