Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
23. januar 2017

Tilbud til dig der har eller har haft kræft

Vi tilbyder et forløb, der kan hjælpe dig til at styrke eller genvinde kontrol og handlekraft i dit liv. Du skal have en henvisning fra din læge eller sygehuset for at deltage.

Tilbuddet starter med en individuel samtale i uge 8. Samtalen har fokus på dine behov, udfordringer, fysiske tilstand og motivation. Derefter følger fire kursusdage: den 27. februar, den 2. marts, den 6. marts og den 13. marts, og til slut et træningsforløb.

Få mod på livet

- Kursuslederne havde stor forståelse for de kræftramte og gav dem mod på livet. Sådan siger en tidligere deltager. En anden fremhæver, hvor givende det er at udveksle gode råd og erfaringer med andre kræftramte: – Man føler sig ikke så alene.

I forløbet er der fokus på

  • Værktøjer til at forbedre din hverdag gennem god kost, bevægelse og tænkning
  • Viden og vejledning om senfølger og håndtering af disse
  • En fysisk og mentalt styrket krop
  • Viden om, hvordan du kan fastholde dit arbejdsliv eller søge pension
  • Mulighed for erfaringsudveksling med ligestillede

Få mere at vide

Læs mere om tilbuddet på www.frederikssund.dk/kræft eller kontakt sygeplejerske Henriette Lose på 40 49 06 26.