Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
27. januar 2017

Støt Danmarks Indsamling 2017 og få en kæmpe oplevelse

Indtil den 4. februar 2017 kan du byde på en rigtig spændende oplevelse i Frederikssund Kommune. En oplevelse der vil give dig luft under vingerne og et nyt perspektiv på tingene.

Se det hele lidt fra oven

Frederikssund Kommune giver nemlig - i samarbejde med den lokale svæveflyveklub - mulighed for at komme op og se det hele, sådan lidt fra oven. Tag din bedste ven, bror, søster, far, mor eller partner under armen og gør jer klar til at finde ud af, hvorfor fuglene synger, når de flyver.
Svæveflyveturen er for 2 personer og finder sted efter nærmere aftale med svæveflyveklubben.

På dette link kan du finde en oversigt over de oplevelser, der er sat på auktion i hele landet af de danske kommuner.

På dette link kan du byde på svæveflyveturen i Frederikssund.

Auktionerne køber frem til lørdag den 4/2. hvor det store indsamlingsshow løber over skærmen på DR1.

Danmarks Indsamling 2017 er igangsat af en række humanitære organisationer sammen med DR. I år kulminerer indsamlingen med et stort TV-show lørdag den 4. februar på DR1.