Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
5. januar 2017

Børn og jazzmusik på omsorgscentre

Til foråret kan beboerne på kommunens omsorgscentre godt finde slips og skørter frem og invitere børn, børnebørn og oldebørn på besøg. Det professionelle børnejazzorkester Univers på Vers besøger nemlig alle fem omsorgscentre og giver en times koncert for fuld udblæsning.

Univers på Vers modtog Børnejazzprisen i 2015. Det musikalske grundlag er jazz og latin og spilles af nogle af landets bedste jazzmusikere. Teksterne har flere lag, er fyldt med ordspil, dobbelttydninger og sjove rim, så de rammer både børn og voksne.

Børnejazzen er dermed en musikgenre som både den otteårige og den 97 årige kan enes om.

Ideen er udsprunget af et ønske om at give de ældre rollen tilbage som samlingspunkt for familien og give dem mulighed for at invitere på en fælles oplevelse. Univers på Vers har allerede optrådt på flere plejehjem rundt om i landet, hvor børn og ældre har nydt musikken sammen og fået nyt at snakke om.

Det er altså sociale fællesskaber, værdighed og livskvalitet, der sættes i spil. Værdier som er centrale for den ældre såvel som den yngre generation.

Koncerterne er finansieret af Fritidsudvalget og Værdighedspuljen. 

Børnejazzorkestret Univers på Vers skal spille på Frederikssund Kommunes fem omsorgscentre i foråret 2017.Børnejazzorkestret Univers på Vers skal spille på Frederikssund Kommunes fem omsorgscentre i foråret 2017.