Frederikssund Kommunes logo
23. februar 2017

Forenkling for virksomheders NemID

Nu kan mindre virksomheder – drevet af en enkelt person – nøjes med ét NemID-nøglekort, når de offentlige selvbetjeningsløsninger skal bruges.

Forenkling

Med virkning fra den 20. februar kan virksomhedsejere, der ejer en enkeltmandsvirksomhed, eller alene kan tegne et iværksætterselskab, anpartsselskab, aktieselskab eller anden virksomhedsform nemlig bruge deres private NemID til digital selvbetjening på blandt andet Virk.dk og e-Boks. Dermed er den tidligere NemID medarbejdersignatur ikke længere nødvendig.

I virksomheder med flere ansatte, der skal agere på vegne af virksomheden, skal ansatte dog fortsat anvende NemID medarbejdersignatur.