Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
1. august 2017

Bliv frivillig ved kommunalvalget

Frederikssund Kommune vil gerne have hjælp fra borgerne til afviklingen af valget til kommuner og regioner den 21. november 2017. Derfor søger kommunen netop nu frivillige, som har lyst til at hjælpe valghandlingen på vej.

Som frivillig hjælper du til på afstemningsstedet med fx at udlevere stemmesedler, scanne og registrere valgkort, sikre at stemmesedlerne kommer i valgurnerne og tælle stemmer op når valget er slut. Du vil blive instrueret i opgaverne, når du møder frem på valgdagen.

Du skal være på valgstedet fra kl. 07.00 og indtil stemmerne er talt op om aftenen. På de større valgsteder kan det godt blive sent, før alle stemmer er talt op. Indsatsen bliver aflønnet med en skattepligtig diæt på 830 kr.

Opdateret 10. oktober 2017:
I september måned har Frederikssund Kommune kontaktet de frivillige, der har meldt sig, med besked om hvorvidt de skal deltage ved valget. Der er ikke længere mulighed for at melde sig som frivillig.

Stemmesedler. Foto: Kenneth Jensen.

Foto: Kenneth Jensen.