Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
28. april 2017

500 børn spillede skak

I dette skoleår har mere end 1300 elever spillet skak i understøttende undervisning. Det er eleverne i indskolingen, der har haft glæden af at flytte konger, bønder og tårne på skakbrættet. Skak i undervisningen har nemlig vist, at eleverne udvikler deres matematiske evner bedre, end elever der ikke spiller skak.

Fredag mødtes mere end 500 af de elever, der har spillet skak i skolen, til kommunemesterskabet. Det foregik i Frederikssund Hallen, hvor de blev budt velkommen af blandt andet borgmester John Schmidt Andersen (V). Der var høj stemning og glade børn hele dagen igennem. Efter fem runder skak blev pointene optalt, mens børnene lyttede og dansede til musik fra bandet Svøbsk.

Vinderskolen fik overrakt en vandrepokal af udvalgsformand Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) og maskotten Duffy. Det blev eleverne fra Jægerspris skole, som vandt og kan tage den flotte pokal med hjem.

Se video fra dagen på Frederikssund Kommunes Facebookside.

500 børn mødtes til kommunemesterskabet i skoleskak.500 børn mødtes til kommunemesterskabet i skoleskak.