Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
29. november 2016

Frederikssund.dk har fået et løft

Frederikssund Kommune har relanceret sin hjemmeside for at forbedre brugsværdien og oplevelsen for borgere og virksomheder.

- Borgere og virksomheder kan glæde sig over, at Frederikssund Kommune nu er gået i luften med en ny og mobilvenlig hjemmeside, som er både indbydende og overskuelig. Det er vigtigt, at borgere og virksomheder kan finde og bruge de informationer, services og kontaktoplysninger, der er på hjemmesiden, og at man kan betjene sig selv digitalt døgnet rundt uanset om det er fra pc, tablet eller mobiltelefon. Hjemmesiden er med andre ord en meget central kanal i kommunens kommunikation med borgere og virksomheder, og jeg er på vegne af byrådet glad for den moderniserede frederikssund.dk, siger borgmester John Schmidt Andersen.

Frederikssund.dk har fået nyt udseende og kan nu også bruges på mobiltelefoner og tablets.Frederikssund.dk har fået nyt udseende og kan nu også bruges på mobiltelefoner og tablets.

Den nye hjemmeside tilpasser sig skærmstørrelserne på pc, tablet og mobiltelefon. Dermed er det slut med den mobilversion af frederikssund.dk, som kun præsenterede et udsnit af hjemmesiden.

Siden indeholder også en ny hovedmenu: Borger – Erhverv – Politik – Oplev Frederikssund. Den nye navigation skal gøre det mere logisk at finde rundt på siden og med naturlige brugerrejser for borgere og virksomheder.

Vi har prioriteret synlige indgange til selvbetjening, kontaktinformationer, aktuelle kampagner, job, nyheder og nyhedsservice samt kategorien Få indflydelse.

Søgefunktionen har fået en mere central placering, da det er mange brugeres måde at finde informationer på. Vi arbejder hele tiden på at søgefunktionen er så effektiv som muligt.

Hjemmesiden bliver i de kommende dage og uger gennemgået for eventuelle fejl og mangler. Hvis du som bruger af www.frederikssund.dk har ris eller ros hører vi meget gerne om det på kommunikation@frederikssund.dk