Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo
10. marts 2016

Bogsalg på Skibby Bibliotek

Fra mandag den 14. marts til og med lørdag den 19. marts er der salg af kasserede bøger og andre udgåede materialer på Skibby Bibliotek.

Alle dage foregår bogsalget i bibliotekets betjente åbningstid.

Fra mandag til fredag sælges materialerne til en lav stykpris, men lørdag kan man fylde en hel pose for en 20’er.

Personalet på bibliotekerne arbejder løbende med at udskille slidte og forældede bøger, samt trimme samlingen, så den hele tiden fremtræder indbydende og aktuel.

Derfor må en del titler nødvendigvis kasseres og udgå - og dermed ende sine biblioteksdage ved et bogsalg.

OBS Husk kontanter, biblioteket modtager ikke længere dankort.