Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
25. maj 2016

Nydningen solgt til brugerne

Frederikssund Byråd besluttede på sit møde onsdag den 25. maj 2016 at sælge skov- og naturbørnehaven ”Nydningen” til brugerne.

Frederikssund Kommunes ejendom på Engledsvej 2 i Slangerup blev udbudt til salg i februar i år. Ejendommen er i dag udlejet til private, der driver ”Nydningen – Slangerups private skov- og naturbørnehave”.

Ejendommens nuværende brugere har selv budt på ejendommen for at sikre en fortsat drift af skov- og naturbørnehaven. Og på byrådsmødet onsdag blev det – på et lukket punkt - besluttet at modtage buddet fra brugerne, som herefter kan kalde sig ejere af Nydningen.