Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo
17. juni 2016

Mød nye medarbejdere 

Tirsdag den 21. juni præsenterer de seks jobcentre i Nordsjællands Rekrutteringsservice nyuddannede inden for transport og byggeområdet for lokale virksomheder.

Inden sommerferien afslutter 22 kursister et uddannelsesforløb inden for hhv. transport og byggeområdet, og med afslutningen er de alle klar til at gå direkte i arbejde, og medvirke til at virksomheder i Hovedstadsområdet har kvalificeret arbejdskraft.

Halsnæs, Frederikssund, Gribskov, Fredensborg, Helsingør og Hillerød kommune, er sammen med Erhvervsskolen Nordsjælland og Nordsjællands rekrutteringsservice gået sammen om at inviterer til Jobmatch for de 22 nye chauffører og betonfolk. Det sker tirsdag d. 21. juni kl. 8.00 til 10.00

Erhvervsskolen Nordsjælland
Peder Oxes Allé 4
3400 Hillerød.

Uddannelserne

De to nye uddannelser, der udspinger af at kommunerne oplever stor efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft inden for områderne er:

  • Byggepakken, der er et forløb på to måneders varighed hvor deltagerne har været gennem en række AMU-kurser som fx Nivellering, anvendelse af bygge- og anlægstegninger, forskalling, armering, vejen som arbejdsplads, truck B certifikat mv.
  • Transportpakken, der er et forløb på 70 dage hvor deltagerne har fået kørekort til lastbil (kørekort C), lastbilvogntog (CE), EU-bevis, Kran D certifikat, farligt gods, vejen som arbejdsplads mv.

Tilmelding til dagen sker til virksomhedskonsulent Mette Koch Wøhlk på metkw@halsnaes.dk / 51 67 54 96.