Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
11. januar 2016

Lever du med kroniske smerter?

Måske er kurset ”Lær at tackle kroniske smerter” noget for dig.

Du bliver præsenteret for redskaber som kan medvirke til at det er dig, og ikke smerterne, der styrer dit liv. Instruktørerne lever selv med kroniske smerter, og har derfor personligt kendskab til de udfordringer det fører med sig.

Tid og sted

Vi mødes i Kultur-Arkivet, Frederikssund Bibliotek, Jernbanegade 24 C, 3600 Frederikssund. Kurset strækker sig over seks torsdage fra klokken 10.30 til 13.00. Første gang er torsdag den 25. februar 2016.

Tilmelding

Der er begrænset antal pladser, og vi opfordrer til at du tilmelder dig hurtigt. Kontakt sundhedskonsulent Kristine Z. Mortensen på kzmor@frederikssund.dk eller 21 13 44 75. Det er gratis at deltage.

Kurset erstatter ikke behandlingsforløb hos læge eller specialist, men skal ses som et supplement.

Læs mere på www.frederikssund.dk/kroniskesmerter.