Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
13. januar 2016

Invitation til borgermøde om regnvand og kloakker i Græse

I Græse er kloaksystemet af ældre dato og flere stedet er kloakkerne gået i stykker. Det giver flere udfordringer med rotter, og ved kraftige regnskyl slipper der for meget urenset spildevand ud i Græse Å.

Derfor har Frederikssund Kommune og Frederikssund Forsyning planlagt et projekt der skal give bedre veje, større trafiksikkerhed og bedre kloakker i Græse. Projektet begrænser mængden af regnvand i kloakken, mindsker rot­teplagen, og sikrer at Græse Å får til ledt mindre mængder urenset spildevand.

Frederikssund Kommune og Frederikssund Forsyning inviterer nu til borgermøde i Græse hvor vi vil gerne fortælle mere om projektet. Hvad skal der ske? Hvad betyder det for dig? Hvornår går vi i gang?

Borgermødet afholdes i Kirkeladen, Græse Bygade 25C, 3600 Frederikssund, mandag den 25. januar 2016 kl. 19.00 til 21.00.

For tilmelding og yderligere information skal du på hjemmesiden www.frefor.dk/Græse. Du kan også tilmelde dig et nyhedsbrev omkring projektet.

Tilmelding kan også ske til Frederikssund Forsyning, Kundeservice på 88 88 72 00.