Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
4. februar 2016

Vinterferieaktiviteter 2016 på bibliotekerne

Mangler du en sjov aktivitet til din vinterferie? Så har Frederikssund Bibliotekerne planlagt masser af spændende tilbud til børn i både Skibby, Slangerup, Jægerspris og Frederikssund som måske er noget for dig.

Byg en sej ridderborg

På denne workshop kan du bygge din egen flotte ridderborg af genbrugsmaterialer som du kan sætte sammen og male i dine yndlingsfarver.

Workshoppen afholdes mandag den 15. februar 2016 på Skibby Bibliotek og tirsdag den 16. februar 2016 på Frederikssund Bibliotek, begge dage klokken 10.00 til 12.30. Den henvender sig til børn fra fem år.

Lav et cover til din tablet, iPad eller Nintendo

Fredag den 19. februar får bibliotekerne i Slangerup og Jægerpris besøg af indretningsarkitekt og genbrugsspecialist Gitte Lacarriere. Her kan du lære at lave seje covers af brugte bøger.

GMino og dragen - tegeworkshop.itte Lacarriere besøger Slangerup Bibliotek klokken 10.00 til 12.00 og Jægerpris Bibliotek klokken 13.30 til 15.30. Workshoppen er henvendt til børn fra seks år.

Tegn en historie til Mino og dragen

Når man hører historier dannes der billeder i hovedet, og nu har du chancen for at slippe dem fri! Kom og hør den lokale forfatter Frederik Brinth Christiansen læse højt af sin nye børnebog imens du tegner historien.

Workshoppen er henvendt til børn på seks til ni år, og afholdes lørdag den 20. februar klokken  11.00 til 12.15 på Frederikssund Bibliotek.

Det er gratis at deltage ved alle aktiviteter, men husk tilmelding på bibliotekernes hjemmeside eller på dit lokale bibliotek.