Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
10. februar 2016

Ufleksibel lovgivning hindrer kystnære oplevelser og vækst

Mange flere mennesker kan få glæde af den dejlige natur ved fjorde og kyster. I visse kystnære zoner er der således et meget stort potentiale for at skabe bedre muligheder for flere naturoplevelser for borgere, besøgende og turister. Men lovgivning giver et for lille råderum til at kunne etablere fritidsaktiviteter og feriefaciliteter. Jeg vil gerne pege på muligheden for at anvende nedlagte industrianlæg - og så skal strandbeskyttelsen ud af byzonen.

I Frederikssund Kommune er vi begunstiget af en særdeles dejlig natur, som vi værner om, og som har stor værdi for borgerne. Det er ikke mindst fjordene i kommunen, der gør vores natur til noget særligt. Og der er et stort potentiale for at udvikle nye ferie- og fritidstilbud – naturligvis med de rette placeringer, som ikke går ud over fjordenes kyster og det unikke fjordlandskab.

Planloven er blandt andet sat i verden for at sikre balancen mellem naturværdierne i kystområderne og borgernes adgang til disse. Det gælder dermed også mulighederne for planlægning af ferie- og fritidsanlæg, hvor anlæg i kystnærhedszonen skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og ”kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser”.

Den bestemmelse er for ufleksibel. Det burde være muligt at benytte blandt andet nedlagte industrianlæg i kystnærhedszonen. Mange af disse anlæg er i dag ubenyttede eller tjener som lagerfunktion uden direkte tilknytning til vandet. Anlæggene ligger, hvor de gør, fordi der har været fiskeri eller andet erhverv, der har været afhængig af vandet, eller fordi placeringen har givet adgang til transport af produkter via fjorde, bælter eller hav.

I Frederikssund Kommune har vi en nedlagt industrihavn ved Gerlev på Hornsherred. Her ønsker ejerkredsen at udvikle et eksisterende skalleværk i landzonen til et ferie-/fritidscenter beliggende ud til Roskilde Fjord med rekreative tilbud. Det flugter rigtig godt med kommunes turismestrategi og skaber udvikling. Men selve byggeriet umuliggøres af planlovens begrænsninger.

Skalleværket og andre nedlagte erhvervsforetagender kan nemlig kun erstattes (eller ombygges) til ferie- og fritidsanlæg, hvis beliggenheden er i overensstemmelse med planlovens krav om, at det sker i forbindelse med et eksisterende bysamfund eller allerede eksisterende ferie-/fritidsbyggeri. Det er ikke hensigtsmæssigt. Vi arbejder derfor for en mere fleksibel planlov, så det også bliver muligt at etablere ferie- og fritidsfaciliteter i nedlagte industrianlæg eller ved nyt byggeri på grunden. I øvrigt vil infrastrukturen ved de nedlagte industrianlæg som regel være intakt og kan genbruges til nye formål.

Lad mig nævne et andet eksempel fra vores kanter, hvor vi er stødt på en ufleksibel lovgivning. Det handler om en et hotelprojekt 300 meter fra Frederikssund centrum og S-togsstation – i byzonen. Frederikssund har ikke et hotel i dag, der ellers vil kunne være til gavn for borgere, erhvervsliv og turister. Her er det naturbeskyttelsesloven om strandbeskyttelse, der er udfordringen, idet linjen i dette tilfælde er trukket midt i Frederikssund i byzonen. Det umuliggør projektet, hvilket naturligvis er meget utilfredsstillende. Kommunen har vel at mærke gennem øvrig planlægning sikret områdets kvaliteter og naturværdier. Altså må strandbeskyttelsen ophæves i eksisterende byzone.

Jeg synes, der er behov for, at flere kan få glæde af den kystnære natur. Vi ønsker derfor et større råderum til at kunne planlægge og give tilladelse til udvikling af nye ferie- og fritidstiltag nær kysten i henholdsvis byzone og ved nedlagte industrianlæg. Samtidig vil det kunne skabe flere vækstmuligheder hos grundejere, erhvervsliv og i turistindustrien. Jeg ved, at det samme ønske går igen i mange andre kommuner. Men i dag bliver vi desværre bremset af lovgivningen.

Synspunkt til amtsavisen – af borgmester John Schmidt Andersen, Frederikssund Kommune