Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
23. februar 2016

Hjælp til tablets og sociale medier

Kvinde i sofa med iPad. Foto Kenneth Jensen.Bibliotekernes IT-caféer byder på hjælp når teknikken volder udfordringer, eller du bare gerne vil være endnu dygtigere.

Tablets

Onsdag den 24. februar 2016 kl. 10.00 til 13.00 indbyder biblioteket således til en tre timers IT-café med fokus på tablets.

Har du spørgsmål om din tablet, så kig forbi. Caféen indleder med et kort oplæg med tips og tricks til både Android og iPad tablets. Bagefter kan man frit spørge ind.

Facebook og andre sociale medier

Har du spørgsmål om Facebook, Twitter, Snapchat eller Instagram, så er det IT-caféen mandag den 7. marts kl. 15.00 til 18.00 du skal vælge.

Her indledes med et kort oplæg hvor de forskellige platforme præsenteres. Bagefter kan man frit spørge ind og få hjælp til at blive bruger på de sociale medier.

Det er gratis at deltage i begge arrangementer; du møder bare op på Frederikssund Bibliotek i Gågaden.

Foto: KEJE.