Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
4. februar 2016

Lad os nu få gang i de regionale klimaløsninger

Ved stormen Bodil i 2013 skete der store skader i Frederikssund by, i Jyllinge Nordmark, i sommerhusområdet Hyllingeriis og mange andre steder langs Isefjorden og Roskilde Fjord.

Mange fik deres hjem ødelagt, og genopbygningen er ikke færdig endnu.

I fremtiden vil de store storme og oversvømmelser komme hyppigere. Alle er enige om at vi skal forebygge at der sker lige så voldsomme skader næste gang. I den sydlige del af Roskilde Fjord er der ifølge Stormflodsrådet udbetalt erstatninger for ca. 400 mio. kr. i omkring 800 sager efter stormen Bodil.

Roskilde og Frederikssund Kommune har i samarbejde fået udarbejdet et skitseprojekt for en regional oversvømmelsessikring ved Frederikssund, som viser at en sikring vil koste ca. 130 mio. kr. Denne sikring bør etableres hurtigst muligt, så borgerne får trygheden tilbage og de genopbyggede huse ikke igen risikerer at blive ødelagt.

Det er desværre ikke sådan at Stormflodsrådets midler umiddelbart kan bruges til diger, som kan forebygge nye oversvømmelser. Men som samfund har vi ikke råd til at bruge tre gange så mange penge på at udbedre skader, som det ville have kostet at forebygge dem. Og slet ikke når man tænker på de mange menneskelige omkostninger, de mange ødelagte hjem også har medført.

Kommunerne omkring den sydlige del af Roskilde Fjord har derfor skrevet til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen for at etablere et samarbejde med staten om en regional løsning. Her kunne man f.eks. læne sig op ad den model, som blev anvendt i 1970’erne, da der blev etableret et dige i Tønder Marsk i et samarbejde mellem de lokale myndigheder og staten.

Ministeren henviste os i sit svar til at etablere den regionale løsning efter kystbeskyttelseslovens almindelige regler, der har som udgangspunkt at det er de enkelte grundejere, der skal betale for beskyttelsen med et dige. Erfaringerne med disse regler er imidlertid at selv mindre sager ofte trækker ud i mange år.

Spørgsmålet er om de høringsprocedurer og klagemuligheder, der er indbygget i kystbeskyttelseslovens sædvanlige regler, gør det muligt at afslutte en sag om et regionalt dige, hvor der kan være flere tusinde involverede grundejere. Vi ved det ikke, for det er aldrig prøvet, men vi ved at det ikke er fornuftigt at bruge ti år af grundejernes liv på komplicerede beslutningsprocesser, når de har behov for hurtigst muligt at blive sikret mod en ny oversvømmelse, så de kan leve i tryghed.

En regional løsning i Roskilde Fjord er det eneste rigtige. Denne regionale løsning vil medføre tekniske anlæg på en kyststrækning på godt 1 km. En lokal sikring vil alene for Frederikssund by medføre tekniske anlæg på en kyststrækning, der er mere end dobbelt så lang, og med lokale løsninger hele vejen rundt i den sydlige del af Roskilde Fjord, taler vi formentlig om anlæg over 10 km kyststrækning eller mere.

Lokale løsninger vil give langt flere indgreb over for naturen langs kysten og over for grundejere, som i væsentligt større omfang vil blive udsat for ekspropriationer og samtidig få forringet deres udsigt.

Lige nu skaber vi som samfund langsomt små løsninger med kystbeskyttelsesloven, men der hvor der skal bruges store løsninger, dur vores værktøj ikke. I Aarhus har man etableret kystsikring i form af en stor sluse i Aarhus Å, men at den er blevet klar hurtigt skyldes nok bl.a., at man ikke brugte kystbeskyttelseslovens procedurer. København har sammen med de omliggende kommuner brug for store løsninger, og her er det også utænkeligt at løsningerne kan laves ved at grundejere går sammen i et kystsikringslav, sådan som den gældende kystbeskyttelseslov forudsætter.

Kystsikringen og klimaændringerne giver store udfordringer, men de kan løses af kommuner og stat i samarbejde. I 1970’erne kunne det lade sig gøre. Lad os komme i gang - nu.

Af Claus Steen Madsen, direktør for Teknik, Miljø og Erhverv, Frederikssund Kommune

Indlægget har været bragt på www.altinget.dk