Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
26. august 2016

Nyt tilbud om misbrugsbehandling i 2017

Frederikssund Kommune har indgået aftale med Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark om at åbne et ambulatorium i Frederikssund.

Ambulatoriet åbner 2. januar 2017 og vil tilbyde behandling af både alkohol- og stofmisbrug. Når der er fundet lokaler til ambulatoriet og åbningstiderne er på plads, vil kommunen fortælle om det på kommunens hjemmeside m.m. Frederikssund Kommune forventer, at behandlingstilbuddet til misbrugere bliver attraktivt og med høj kvalitet.

Fra den 2. januar 2017 vil der ikke længere blive tilbudt misbrugsbehandling i ambulatoriet i Ny Østergade. Brugerne af ambulatoriet vil blive tilbudt behandling i det nye Lænke-ambulatorium.