Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
8. august 2016

Nyt biblioteksprogram ude nu

Selv om kalenderen stadig siger sommer er Frederikssund Bibliotekernes efterårsprogram netop udkommet, og der er masser af spændende arrangementer i vente. 

Er man til litteratur, kan bibliotekerne fx tilbyde foredrag med forfatterne Dorthe Nors og Anne-Marie Vedsø Olesen. Eller hvad med at komme til bogcafé? Her giver bibliotekarerne masser af inspiration til læsning, og samtidig byder de på kaffe og lagkage.

I programmet kan man også læse om bibliotekernes musiktema i november, hvor man blandt andet kan møde Karsten Vogel, Baobab Sisters og Bilal Irshed Trio. 

Lær om blandt andet sociale medier på biblioteket.Vil man høre mere om hvordan man bruger de sociale medier eller snuse lidt til slægtsforskning, så har biblioteket også introduktioner til dette.

Blandt tilbuddene til børnene kan vi nævne en workshop med tandbørsterobotter, Bogormens Madklub - og man kan også komme og overvære dyr fra naturen blive dissekeret?

Programet kan hentes på dit lokale bibliotek eller ses på bibliotekernes hjemmeside. Kig med og lad dig friste af de mange tilbud til børn og voksne.