Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
25. august 2016

Invitation til innovationsforløb for virksomheder

Frederikssund Kommune tilbyder nu, i samarbejde med Egedal og Furesø Kommuner samt Region Hovedstaden og DTU, et udviklingsforløb for virksomheder, hvor der vil være fokus på produkt- og forretningsudvikling.

Smart innovation

Forløbet er rettet mod etablerede SMV’er i Region Hovedstaden med minimum 8 ansatte, som ønsker hjælp til udvikling af et teknologisk produkt, koncept eller prototype. Gennem projekt Smart Innovation bliver virksomhederne tilbudt et samarbejde, hvor DTU leverer 400 forskertimer, 45 timers forretningsudvikling og 100 faciliteringstimer. Virksomhederne skal selv bidrage med 800 timer – derudover koster forløbet ikke noget.

Informationsmøde

Hvis du og din virksomhed er interesserede i at høre mere om forløbet, så bliver der holdt informationsmøde på Egedal Rådhus, onsdag den 7. september, kl. 8.30 – 10.30. Tilmelding senest 31. august på erhverv@egekom.dk