Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
2. august 2016

Har du smerter i din lænd?

 - så har Frederikssund Kommune et tilbud til dig: Et otte ugers undervisnings- og træningsforløb der giver dig viden om ryggen, og hjælper dig med at håndtere dine smerter i det daglige.

Lænderyg,  forsidebillede. Foto Kenneth Jensen.Tilbuddet er primært for erhvervsaktive borgere som helt eller delvist har mistet arbejdsevnen, eller er I risiko for det, samt borgere der oplever at de kan mindre som følge af nyopståede lændesmerter.

Målet er, at du:

  • Lærer at håndtere perioder med lændesmerter og stadig kan få dit hverdagsliv til at fungere
  • Lærer at træne, så du kan øge eller vedligeholde dit funktionsniveau og forebygge tilbagefald
  • Kan fastholde eller genoptage din tilknytning til arbejdsmarkedet.

Forløbet starter den 5. september 2016 i Slangerup. I løbet af de otte uger får du undervisning, og går til træning på hold to gange om ugen af halvanden times varighed pr. gang. Det afsluttes med en samtale og test.

For at deltage skal du have en henvisning fra din læge eller fra hospitalet. Hvis du vil vide mere om tilbuddet kan du få en pjece hos din læge eller ringe til fysioterapeuterne på 47 35 07 76 mellem kl. 8-9.

Du kan også læse mere om tilbuddet i den flyer vi har udarbejdet.

Foto: KEJE.