Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
4. august 2016

Babycaféer i august 2016

Hvis du er på barsel, og gerne vil møde andre forældre med babyer, så er du velkommen til at deltage i bibliotekernes babycafeer med din baby. I august måned i år afholdes der to babycaféer.

Babycafé er lig med en hyggelig formiddag på biblioteket. Den starter med et foredrag én times varighed og lidt frugt. Bagefter er der hyggesnak.

Månedens caféer

I august måned er der to babycaféer; én i Frederikssund og én i Skibby.

Tirsdag den 30. august 2016 kl. 10.00 til 12.00 på Frederikssund Bibliotek

Fra kl. 10.00 til 11.00 handler det om Babytegnsprog; kommuniker med dit barn før det kan tale..

Vi får besøg af Line Fagerholt, som er uddannet talehørelærer og forfatter til bogen ”Mine første tegn”. Line introducerer principperne bag babytegnsprog, der giver dit barn mulighed for at kommunikere, før det behersker det talte sprog.

Gennem babytegnsprog kan du lære dit barn at udtrykke ønsker og behov, hvilket forebygger frustrationer over ikke at blive forstået.

Se mere på www.babytegnsprog.dk

Tirsdag den 30. august 2016 kl. 10.00 til 12.00 på Skibby Bibliotek

Her er temaet børn og omsorg med John Petersen fra Simpel Førstehjælp.

John Petersen vil undervise i simpel førstehjælp, og han vil også fortælle om sikkerhed i hjemmet.

Se mere på www.simpel-fh.dk

Fra kl. 11.00 til 12.00 er der ved begge caféer hyggetid og erfaringsudveksling.

Husk tilmelding

Husk at være indmeldt som låner, når du kommer på de åbne biblioteker i Jægerspris, Skibby og Slangerup, så du kan komme ind på biblioteket.

Tilmelding er nødvendig til alle babycafeer. Billetter skal bookes via bibliotekernes hjemmeside

Hvis du har booket billet, og efterfølgende alligevel ikke kan deltage, så er det en stor hjælp for biblioteket at du giver besked hurtigst muligt, så andre får muligheden for at deltage.