Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
29. august 2016

Velkommen til KOL-café

Tirsdag den 6. september 2016 kl. 15.30-17.30 i Rådhussalen ved rådhuset, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk.

Temaet er ensomhed, netværk og KOL.

I den anledning har vi inviteret sygeplejerske og cand.cur. Karina Bæk Møller, der har undersøgt, hvad ældre mennesker mener, ensomhed er. Hun fortæller, hvordan det opleves at være ensom, og hvad der kan være med til at bryde ensomheden. Oplægget bliver rundet af med spørgsmål, som deltagerne kan drøfte i mindre grupper.

I KOL caféen får du lejlighed til at udveksle erfaringer med andre, der er i samme situation, som du selv. Du kan også få gode råd af KOL-ressourcepersonerne fra Halsnæs Kommune, Frederikssund Kommune og Nordsjællands Hospital, Frederikssund.

KOL-caféen er åben for alle

Alle interesserede er velkomne, så kom og tag gerne en pårørende med. Vi modtager gerne tilmelding. Kontakt Henriette Lose på hlose@frederikssund.dk eller 40 49 06 26.

KOL-Caféerne arrangeres i et samarbejde mellem Nordsjællands Hospital - Frederikssund, Halsnæs Kommune, Frederikssund Kommune og Danmarks Lungeforening.