Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
19. april 2016

Stærke farver på Willumsens Museum

Mandag den 18. april åbnede billedkunstner John Kørner den nye udstilling FARVEFEBER på J.F. Willumsens Museum i Frederikssund. 

Farvefeber. Foto: Kenneth Jensen.
Farvefeber kan ses fra 19. april til 21. august 2016.

Udstillingen der er blevet til i samarbejde med Flügger og Wolmergruppen er en tur gennem Willumsens farveunivers, hans arbejdsmetoder og inspirationskilder, men også en mulighed for at undersøge og afprøve hvordan farver påvirker os.

Gennem overraskende sanselige forløb, tests og besøg i vores museets farvelab får publikum mange slags farveoplevelser.

Genialt og mangfoldigt farvesyn

Iflg. museumsdirektør Annette Johansen lod Willumsen sig inspirere af de store mestre fra 1500 og 1600-tallet, og eksperimenterede meget med både farvepigmenter, bindemidler og undermalinger for at få forskellige farvevirkninger frem.

 - Overordnet er der nogle farver som går særligt meget igen, og som vi også har taget afsæt i ved udviklingen af denne her udstilling, fortæller hus.

Annette Johansen byder velkommen til Farvefeber. Foto: Kenneth Jensen.
Annette Johansen byder velkommen til Farvefeber. 

I udstillingen manifesterer det sig bortset fra i selve Willumsens billeder, ved at museets sale er blevet malet om, så de passer til de forskellige farveskalaer. Og sammen med medarbejdere fra Flügger har museets folk over de seneste måneder udviklet de farver som er kommet på væggene nu; farver som unægteligt efterlader et meget markant og stærkt indtryk hos beskueren.

 - Meningen med udstillinger er ud over de historier og den fantastiske mangfoldighed af figurer der optræder i Willumsens værker, at man også får et indtryk af hvordan han arbejder med farver, og hvor genialt og mangfoldigt hans farvesyn er, sagde Annette Johansen ved ferniseringen.

Stærke farver og kontraster i salene. Foto: Kenneth Jensen.
Stærke farver og kontraster fylder salene på Museet, der er blevet malet om til udstillingen.

Provokerende titel

Da jeg blev spurgt om jeg ville holde åbningstalen fik jeg et lille flashback, sagde John Kørner, der var hovedtaler ved ferniseringen. Han fortalte også at han allerede som barn var voldsomt optaget af Willumsens farver.

 - Jeg vil sige at titlen på udstillingen provokerer mig lidt. Det er næsten kun danskere der kan finde på sådan en titel, og havde man spurgt andre steder end norden ville de sige; hvad? Hvad mener I? Farver er jo farver.

Og så alligevel ikke, i hvert fald med nordiske øjne.

 - Jeg kunne da også forestille mig at en af grunden til jeg står her i dag og holder åbningstalen er, at jeg selv har en farvepalet der til tider består af stærke farver, her i blandt den gule.

John Kørner holder åbningstalen. Foto: Kenneth Jensen.
John Kørner holder åbningstalen.

 - Det er svært at overbevise danskerne om hvorfor farver er værd at beskæftiger sig med; og her taler jeg om farver med et stærkt udtryk. Jeg bilder mig ind at der kan være en forskrækkelse når det kommer til farver, og det er vel i virkeligheden det museet med udstillingen her forsøger at slå et slag for, sagde John Kørpner til anerkendende nikken fra museets direktør, inden han erklærede udstillingen for åben.

Et udpluk af Willumsens farveskala. Foto: Kenneth Jensen.
Et udpluk af Willumsens farveskala.

FARVEFEBER kan ses på J.F. Willumsens Museum, Jenriksvej 4 i Frederikssund frem til den 21. august 2016.

Se mere om udstillingen på Museets hjemmeside.

Foto: KEJE.