Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
8. december 2016

Jobcenteret får nyt IT system

I perioden fra fredag den 9. december til og med onsdag den 14. december er Jobcenteret i Frederikssund uden IT fagsystem. Der skal nemlig overføres og kontrolleres data til en ny og bedre IT løsning, som sikrer en bedre sagsbehandling.

Skiftet er forberedt grundigt og med henblik på, at det ikke skal blive til besvær for borgerne. Der kan dog opstå utilsigtede udfordringer i forbindelse med skiftet, ligesom der i de fire dage uden IT fagsystem kan være opgaver, der ikke kan løses.

Jobcenteret har åbent som normalt alle dagene og aftalte samtaler m.m. gennemføres uændret. Der kan dog for eksempel være breve til borgerne, der først kan afsendes efter de fire dage. Det vil naturligvis ikke få nogen negativ betydning for borgernes rettigheder.