Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
30. september 2015

Kunstworkshop i Rejsestalden

I efterårsferien, tirsdag den 13. oktober kl. 11.00 til 13.00, holder Kulturhuset Rejsestalden kunstworkshop for børn.

Det røde Ø-mærke har 25 års jubilæum i 2015 og det fejrer Rejsestalden med en udstilling om økologi og en kunstworkshop for børn. I efterårsferien bliver Rejsestalden omdannet til to kunstområder, hvor man inviterer børn til at udfolde sig kreativt omkring temaet økologi. I det ene område får børnene udleveret en goody-bag med materialer til at lave deres egen mini-økohave. I det andet område får børn mulighed for at lave deres eget Ø-mærke.

Piger maler på J.F. Willumsens Museum. Foto Kenneth Jensen.
Piger til kunstworkshop.

Bag workshoppen står Tine Borg og Nana Andersen, der har stor erfaring med at undervise og arbejde sammen med børn om kunst. De har tidligere bl.a. stået bag kunstskolen på Sofiehøj Friskole syd for Skibby, og bor begge i Hornsherred.

Foto: KEJE.