Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
11. september 2015

Borgermøde den 17. september kl. 19.00

Skab netværk – tag godt imod vores nye medborgere Frederikssund Kommune inviterer til borgermøde om flygtningenetværk i samarbejde med Røde Kors. 

Der er mange fællesskaber og frivillige kræfter i Frederikssund, der kan bidrage til kommunens integrationsarbejde. Derfor inviteres til borgermøde for at fortælle om mulighederne for at hjælpe til. 

Velfærdsudvalget vil lægge op til at oprette et netværk af borgere, af netværksfamilier eller netværkspersoner for kommunens flygtninge.

En netværksperson kan støtte og hjælpe flygtninge, hvis kultur, sprog eller mangel på sociale netværk er en barriere for integrationen. 

Tid og sted

Torsdag den 17. september 2015 kl. 19.00 - 21.00,
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6 i Frederikssund. 

Programmet 

Programmet indeholder blandt andet:

Velkomst ved formanden for Velfærdsudvalget Kasper Andersen samt oplæg fra:

  • Røde Kors om deres erfaringer med frivilligt arbejde
  • en flygtning der beskriver hvordan det er at være tilknyttet en frivillig
  • en netværksperson for en flygtning
  • Dansk Flygtningehjælps Frivillignet i Frederikssund.