Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
26. oktober 2015

Babycaféer i november 2015

Denne måned tilbyder Frederikssund Bibliotekerne fire babycaféer til forældre på barsel og deres babyer.

Som noget nyt prøver vi i denne sæson med byttecentral for babyting. Her er chancen for at bytte, give væk eller sælge de babyting der ikke længere er i brug i jeres familie – og så har man jo også chancen for et godt køb i en af de andre ’boder’.

Månedens program

November måned byder på følgende fire babycaféer:

Tirsdag den  3. november kl. 10.00 til 12.00 på Jægerspris Bibliotek – Simpel Førstehjælp

Vi får besøg af John Petersen der vil undervise i Simpel Førstehjælp til babyer og småbørn. Desuden fortæller han om sikkerhed i hjemmet.

Førstehjælp for babyer  

Tirsdag den 3. november kl. 10.00 til 12.00 på Slangerup Bibliotek - Byttecentral

Har du også en masse babyting du ikke længere bruger, så ryd ud i gemmerne, og book en gratis stand på biblioteket.

Man kan enten bytte ting med hinanden eller sælge/købe billigt.

Book en stand hos Terese tnoer@frederikssund.dk  Vi har plads til max. 20 stande.

Tirsdag den 24. november kl. 10.00 til 12.00 på Frederikssund Bibliotek - Babymassage

Kl. 10.00 til 11.00 viser Hannah Lind Arlaud mave-og benmassage, samt nogle øvelser der fremmer den motoriske udvikling. Du får mulighed for at massere med.

Efter undervisningen får du udleveret en vejledning, så du straks kan gå i gang med babymassagen. Husk tisseunderlag eller håndklæde. Se mere på www.lindring.net 

Tirsdag den 24. november kl. 10.00 til 12.00 på Skibby Bibliotek – Mad til små børn

Kl. 10.00 til 11.00 taler Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, der er specialist i mad til små børn, og giver gode råd om sund og velsmagende mad til dit barn.

I alle fire babycafeer er der hyggetid og erfaringsudveksling fra kl. 11.00 til 12.00, i Slangerup desuden besøg af sundhedsplejersken.

Det er gratis at deltage, men billet til arrangementerne skal bookes via bibliotekernes hjemmeside  eller på dit lokale bibliotek.