Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo
29. november 2015

Stormvarsel

Der er udsendt stormvarsel for søndag aften og nat.

Stormen kan ifølge DMI være med vindstød af orkanstyrke. Der forventes primært stormskader i form af væltede træer mv. Der kan også opstå ledningsnedfald i forbindelse med stormen.

De frivillige i beredskabet i Frederikssund er klar til at assistere til de opgaver, der måtte opstå over aftenen og først på natten.

DMI varsler endvidere forhøjet vandstand langs den jyske vestkyst, hvilket har medført at bekymrede borgere fra Hyllingeriis har kontaktet Frederikssund-Halsnæs Brand og Redningsberedskab. DMI's vagthavende har oplyst, at der i morgen eftermiddag kortvarigt kan forventes en forhøjet vandstand i kommunens fjorde på 1.15-1.20 m over normal daglig vande. Det forventes ikke at indebære risiko for oversvømmelse.

Beredskabet følger situationen.

Aflyste busser og tog

Som følge af stormen indstiller DSB S-togsdriften kl. 22.00 søndag aften, og Movia aflyser en række busafgange.

Se mere om togaflysninger.
Se mere om busdriften.