Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
4. november 2015

Ny teaterfestival i november

Aprilfestivalen er flyttet videre til Frederiksberg, men båden bliver i Roskilde Fjord og sejler videre i Frederikssund Kommune med teater og kulturcrew.

Kulturcrew

Som en del af Aprilfestivalen blev der oprettet Kulturcrews på syv af kommunens skoler. Kulturcrewene var en stor hjælp under festivalen, hvor de tog imod teatre, hjalp publikum på vej, og kort og godt var rigtig gode værter for de mange arrangementer der foregik på netop deres skole i løbet af festivalen.

Nu er der fem crews i Frederikssund Kommune. De mødes alle torsdag den 5. november til et fælles kursus, hvor de blandt andet skal arbejde med forskellige former for præsentationsteknikker.

Kurset er et led i Kulturcrew-tankegangen: at elever uddannes som værter, arrangører, afviklere og formidlere. Elevern som er en del af et kulturcrew, har nemlig den særlige opgave at være medarrangører og udviklere af deres skoles kulturliv. Udover at tage sig af de mange arrangementer, som løber af stablen hen over året, får de også den særlige opgave at tage imod – og være medudviklere af en årlig teaterfestival i Frederikssund Kommune.

Crewopstart på Trekløverskolen, afd. Falkenborg. 12 elever fra 5. og 6. klasse er helt klar på alle de opgaver, der venter dem – og de glæder sig!
Crewopstart på Trekløverskolen, afd. Falkenborg. 12 elever fra 5. og 6. klasse er helt klar på alle de opgaver der venter dem – og de glæder sig.

Teaterfestival

På baggrund af erfaringerne fra Aprilfestivalen, og de mange gode kræfter der er på teaterområdet i Frederikssund kommune, arbejdes der på at lave en tilbagevendende teaterfestival hvor alle får mulighed for at opleve teater.

I år foregår festivalen i uge 48, hvor alle 1. og 6. klasser blandt andet skal se teater og der er flere forestillinger for hele familien.

Se program for festivalen.