Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
22. marts 2015

Ny kunstgræsbane indviet

Den har været længe undervejs og ventet med længsel, og i dag skete det så endelig: Slangerup fik sin første kunstgræsbane, der samtidig er kommunens tredje af sin slags.

Det var i flot solskin, og til trommehvirvel fra Slangerups vægterkorps at formand for Slangerup og Omegns Idrætsforening (SOIF), Kristian Bloch, kunne byde de mange fremmødte velkommen på det nye kunstgræsanlæg ved Slangerup Idræts- og Kulturcenter.

Byens vægerkorps åbnede festlighederne. Foto: Kenneth Jensen.
Byens vægterkorps åbnede festlighederne.

 - Som formand gennem otte-ni år troede jeg aldrig nogen sinde det her skulle lykkes, at det blev dagen hvor Slangerup fik sin kunstgræsbane. Men nu står vi her, og det er en 

 - Vi har jo allerede taget den lidt i brug, selvom det er i dag er den officielle indvielse, og fremmødet til træning er allerede steget markant. Så det lovet godt for fremtiden, og det er en rigtig stor dag for alle os i Slangerup.

Før Kristian Bloch overlod ordet til borgmester John Schmidt Andersen (V) takkede han alle dem som har været med til at gøre det muligt at få den nye kunstgræsbane. 

Formand for SOIF, Kristian Bloch, byder velkommen. Foto: Kenneth Jensen.
Formand for SOIF, Kristian Bloch, byder velkommen.

Et langt træk og en stor dag

I sin tale ved indvielsen anerkendte Borgmesteren at det har været et langt og hårdt træk at få banen realiseret, og at SOIF har lagt et stort forarbejde for det kunne lykkes.

 - Med banen her, som jo også ligger lige ved siden af to af kommunens skoler, bliver mulighederne for dem også større. Og så gør kunstgræsbanen at anlægget kan bruges over en længere periode, hvilket også er dejligt, da vi jo altid er nødlidende på banekapacitet.

 - Inden længe får vi måske også den fjerde kunstgræsbane i kommunen, og det gør at sporten kan drives ud i sin fulde styrke året rundt. Og det er det vi kan lide, det er det vi  kan bruge, og det er dét vi ser frem til. Tillykke med den nye bane.

Borgmester John Schmidt Andersen holder indvielsestale. Foto: Kenneth Jensen.
Borgmester John Schmidt Andersen holder indvielsestale.

Spillerne stod på spring

Ikke så snart at talerne var overstået stod spillerne på spring for at komme ind på banen - faktisk løb de næsten borgmesteren over ende da han havde klippet den røde snor over.

Borgmesteren klipper den røde snor. Foto: Kenneth Jensen.
Borgmesteren klipper den røde snor.

Børn og voksne valdfarter ind på den nye kunstgræsbane. Foto: Kenneth Jensen.
Børn og voksne valfarter ind på den nye kunstgræsbane.

Banen blev hurtigt taget i brug. Foto: Kenneth Jensen
Banen blev hurtigt taget i brug...

Og det første mål sat i kassen. Foto: Kenneth Jensen
... og det første mål sat i kassen.

Foto: KEJE.