Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
26. marts 2015

Affaldsindsamling den 19. april

En gruppe aktive borgere mødtes en mandag aften i januar måned 2015 i Kulturhuset Elværket i Frederikssund for at gå til kamp mod det affald, der ligger i byerne, i naturen og i grøftekanter.

Mødet var arrangeret i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og Vej og Park i Frederikssund Kommune. Se nyhed om aftenen.

Indsamling søndag den 19. april 2015

Det kortsigtede mål er at få flest mulig til at deltage i den landsdækkende affaldsindsamling søndag den 19. april.

Insamlingen starter

  • kl. 9.00 i Slangerup
  • kl. 10.00 i Frederikssund
  • kl. 11.00 i Jægerspris og
  • kl. 12.00 i Skibby.

Så riv et par timer ud af kalenderen denne dag – kom og gør en aktiv indsats for at holde vores kommune pæn og ren.

Du kan læse mere på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.