Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
4. maj 2015

Heimdalsvej fester 9. maj

Lørdag den 9. maj fra kl. 11.00 til 15.00 inviterer SSP Frederikssund i samarbejde med Boligselskabet Rosenvænget, Frederikssund Ungdomsskole, Frederikssund Klubberne og DGI til fest på asfaltbanen bag højhuset (kilometerhuset) på Heimdalsvej.

Iflg. kommunens SSP-konsulent, Kjeld Erik Pedersen er arrangementet blevet til ud fra et ønske om at at skabe mere morskab og sjov i fællesskabet, samt  kendskab, trivsel og respekt på tværs af aldre, holdninger, kulturer.

 - Og så ønsker vi også at området omkring Heimdalsvej bliver set som den ressource de er, siger han.

Tredje gang

Det er tredje gang vi laver dette samen med beboerne, fortæller Kjeld Erik Pedersen:

 - Et af hovedformålene er netop at få de voksne til at udvikle en samværskultur der er til gavn for alle, også de børn og unge der bor eller færdes i kvarteret. Og vi kan se at langsomt men sikkert bliver flere beboere inddraget.

 - Vi regner med at få aktiveret flere beboere i og omkring deres dagligdag, og at vi kan få unge og ældre til at arbejde mere sammen, lige som da de havde hhv. kunstprojekt og gavlmaleri sammen.

De to foregående gange festen der har været afholdt har da også været en succes, og festen har tidligere givet en god stemning blandt beboerne og de fremmødte gæster.

Program

Dagen byder på en række aktiviteter - blandt andet

  • Street Soccer turnering og Panna
  • Loppemarked
  • Windsurfing og kajak-maskine
  • Boligselskabets maskinpark
  • Madbod & Kagebord
  • Åbent Hus i beboerhuset Solsikken
  • Frederikssund Juniorbrandkorps
  • Skattejagt for børn
  • DJ

Iflg. SSP-konsulenten engagerer Beboernes Loppemarked mange, og trække endnu flere ud af lejlighederne. Asfalt fodbold/street soccer er sjovt for dem der spiller og ser på. Der er bare nogen som har boldkontrol, og som ynder at vise det frem.

 - Panna fodbold er nyt, som DGI møder op med. Junior Brandkorpset  får altid god opmærksomhed med deres optræden. I år er der yderligere mulighed for tør windsurfing, da Ungdomsskolens Windsurferhold deltager med en surf-simulator og vindmaskine. Ungdomsskolens Havkajak hold er her også med et stativ til at foretage Grøndlanske rebøvelser. Der vil blive vist trænings eksempler på computer, til inspiration og efterligning for de fremmødte der har mod på det.

Hvis du ønsker at deltage i loppemarkedet kan du tilmelde dig og booke et bord ved at kontakte Lena Städe Hansen på heimdalsvej@hotmail.com - der er et begrænset antal borde til rådighed som fordeles efter først-til-mølle princippet. Du kan også medbringe dit eget bord.

Hvis du har lyst til at bidrage med en kage til kagebordet, så kontakt Sofie Damgaard Pedersen på ejdsdp@domea.dk eller 40 20 04 28. Hende kan du også kontakte hvis du har lyst til at hjælpe til på dagen. Du vil få en gratis madbillet som tak for hjælpen.