Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
2. juni 2015

Vinderne af 6. klassernes cyklistprøve kåres

Vinderne af årets cyklistprøver er fundet, og præmieoverrækkelsen finder sted torsdag den 4. juni kl. 13.00 på Torvet i Frederikssund. Præmierne overrækkes af formand for Teknisk Udvalg, Tina Tving Stauning (A).

Frederikssund Kommune har hvert år en række aktiviteter der skal forbedre trafiksikkerheden for kommunens skolebørn.

Igen i år har der været afholdt fælles cyklistprøver for kommunens 6. klasser i Frederikssund, i Skibby og i Slangerup.

Cyklistprøven består af en cirka fem km lang rute som eleverne bliver sendt ud på enkeltvis. Før eleverne bliver sendt ud på ruten tjekker politiet at cyklerne levede op til lovens krav om reflekser, bremser, ringeklokke mv.

På ruten bliver elevernes viden om færdselsreglerne testet, og politihjemmeværnet noterer eventuelle fejl. Derudover gennemfører eleverne en teoriprøve på skolen.

Klasserne bliver målt på den samlede pointhøst i teoriprøve og praktisk prøve, deltagelse og antal godkendte cykler.