Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
11. januar 2015

Stabil situation uden store overraskelser

Midnat mellem lørdag og søndag kan Frederikssund Kommunes krisestab og beredskab konstatere at situationen er som forventet, og at der ikke har været væsentlige overraskelser i forbindelse med stormvejret og den forøgede vandstand i fjordene.

Forventningen er at strømmen vender omkring kl. 01.00 natten til søndag, og at den nuværende vandstand i fjordene ikke vil ændre sig markant i det kommende døgn.

Kommunen opretholder det forhøjede beredskab, og vil fortsat være tilgængelig og kommunikere væsentlige budskaber natten igennem og søndag.

De kommunale medarbejdere som siden lørdag middag har været udstationeret i Kulhuse, Hyllingeriis, Dalby Huse og Over Dråby, vil køre hjem og tage en kort, velfortjent søvn, og igen søndag morgen mellem kl. 8.00 og 10.00 være til stede i områderne.

Beredskabet vil fortsat være til stede natten igennem, og servicetelefonen 47 37 61 19 er også åben hele natten.

Egon raser over Kulhuse Havn lørdag eftermiddag. Foto: Kenneth Jensen.
Egon raser over Kulhuse Havn lørdag eftermiddag.

Berendsens Kanal med Watertube lørdag kl. 18. Foto: Kenneth Jensen.
Berendsens Kanal med Watertube lørdag kl. 18.

Trappen fra Sillebro Å op til shoppingcenteret. Foto: Kenneth Jensen.
Trappen fra Sillebro Å op til shoppingcenteret lørdag nat kl. 00.15.

Foto: KEJE.